Hummer
Den canadiske hummer fra de dybe, kolde farvande ud for Newfoundlands kyst er en sand luksus i både smag og udseende.
Den canadiske hummer (Homarus americanus) er en eksklusiv delikatesse i både udseende, størrelse og smag. De kolde og rene farvande langs Newfoundlands syd- og vestkyst får hummeren til at vokse langsomt og derved udvikle sin unikke, sødlige og delikate smag. Hummeren fra Newfoundland har store kløer og en skal fuld af lækkert hvidt, mildt og sødligt kød.
Hummer produkter
Royal Greenland tilbyder tre forskellige hummerprodukter: Rå hel hummer (frossen), kogt hel hummer (frossen) og levende hummer. Den rå, hele hummer er nem at opbevare og kan tilberedes på mange måder, når hummeren er blevet optøet og kogt. Den kogte hummer er klar til servering, hummeren skal blot optøs og derefter serveres enten kold eller varm.
Den frosne, kogte hummer er klar til servering efter optøning.
Levende hummer fra de kolde farvande omkring Newfoundland er en fuldendt hummeroplevelse. Den levende hummer kan opbevares i et saltvandsakvarium, hvor den er klar til et væld af spændende tilberedningsmuligheder.
Hummerklør
Hummerklør
Hummeren i havet
Den canadiske hummer (Homarus americanus) findes i kystområderne fra Labrador-området i Canada til New Jersey i USA. Hummeren lever på klipper i 2-40 meters dybde, hvor dens enten olivengrønne eller grønbrune farve falder i med omgivelserne. Hummeren får sin karakteristiske og fascinerende røde farve, når den bliver tilberedt.
Hummeren bliver ved med at vokse hele livet, men det gør dens hårde skal ikke. Så en gang om året eller hvert andet år vrider den sig ud af sin gamle skal og danner en ny, som den fylder ud med vand for at gøre den større, og der er plads til at vokse i.
Hummerens skal er blød, indtil den vokser sig stor nok til den større skal, som derefter bliver hård. I den mellemliggende tid hvor hummeren har blød skal har den også mere vandholdigt og blødt kød. Royal Greenland forarbejder kun hummere med hård skal.
Fiskeri
Royal Greenlands canadiske hummere fanges i de dybere, koldere farvande langs Newfoundlands syd- og vestkyst, som er her hvor de større hummere lever.
I fangstperioden fra april til juli sejler lokale fiskere ud på éndagsture og fanger hummerne i tejner. Tejnerne sænkes ned på havbunden med reb, der fastgøres til flydende bøjer, som markerer tejnernes placering, så de senere kan hentes.
Hummerfangst
Hummerfangst
Forarbejdning
Hummerne indhandles i Port Auxchoix og Port Saunders på Newfoundlands vestkyst eller i Harbour Breton, Fortune Bay eller Grand Bank på sydkysten. Forarbejdningen af de levende canadiske hummere foregår på Royal Greenlands produktionsanlæg i Newfoundland – i Conche og Southern Harbour.
På produktionsanlæggene forarbejdes de levende hummere omhyggelig med håndkraft. De klassificeres efter størrelse, når de ankommer, og bedøves med frisk koldt vand, før hver enkelt hummer forsigtigt anbringes i et rødt net, hurtigfryses og glaseres med vand for at holde hummeren frisk, mens den er frossen. Hummerne pakkes i en stor karton, så de er klar til at blive transporteret ud til kunder i hele verden.
Hver enkelt hummer anbringes forsigtigt i et rødt net.
Vores kogte hele hummer koges til perfektion og bliver derefter hurtigfrosset i lage, så kødets perfekte kvalitet bevares.
Levende hummer håndteres meget varsomt fra de kommer ombord på fiskernes både til de leveres til kunden. Vi forsøger at behandle hummerne meget blidt under hele turen. Når de levende hummere ankommer til produktionsanlægget, klassificeres de også med håndkraft efter størrelse. De store kartoner med levende hummer opbevares ved lav temperatur, for at hummerne skal have det så behageligt som muligt på deres vej til kunderne ude i verden.
Vejen til markedet
De canadiske hummere er meget populære i hele verden. Vi afskiber eller flyver de eksklusive skaldyr til Europa, Asien eller USA.
I USA er den canadiske hummer meget populær som en del af den karakteristiske surf & turf-ret, hvor den serveres sammen med kød, eller som del af en skaldyrstallerken. I Europa og andre dele af verden er hummer en sand luksus, som enten serveres til nytår eller ved andre særlige lejligheder.
Hummer i køkkenet
Canadisk hummer er en sand luksus både i form af smag og udseende, takket være den flotte røde skal og det delikate hvide kød, som med sin milde og let sødlige smag er en ren nydelse. Hummerkødet fra den hårde skal er fastere end kødet fra den bløde skal og anses for det mest smagfulde - og det har vist sig også at være det mest næringsholdige.
Hummeren med hård skal er fyldt med fast kød, der har en kompakt konsistens og en veludviklet smag pga. dens opvækst i de koldere farvande, som får hummeren til at vokse langsommere.
Kødet i hummerkløerne og -halen er en sand delikatesse. Det friske hvide og milde hummerkød er lækkert sammen med lime, citron eller hvidløg og urter som f.eks. timian og persille. Canadisk hummer kan serveres varm eller kold. Canadisk hummer får altid retten eller buffeten til at se helt unik og enestående ud.