Hvorfor vælge frossen?
Rejsen fra hav til bord
For fisk og skaldyr kan vejen fra hav til bord være lang. Rejsen ombord på fiskefartøjet, håndtering i havnen, transport, forarbejdning og distribution tager tid. I nogle tilfælde kan den friske fisk som kunderne ser i køledisken altså være flere dage gammel.
I dag, med moderne fiskeri og behandlingsteknikker, kan fisken indfryses kort tid efter fangst. Når fisken indfryses kort tid efter fangst, bliver kvaliteten bibeholdt og smagen af friskfanget fisk samt alle vitaminer bliver forsejlet, modsat fersk fisk hvor både smag og kvalitet forringes over tid [1].
En undersøgelse foretaget af DTU (Danmarks Tekniske Universitet) viser, at fersk fisk allerede er overgået af frossen på dag 2 efter fangsten. Herefter falder kvaliteten i både smag og struktur i frisk fisk hurtigt frem mod dag 12, hvor fisken ikke længere er spiselig.
Forarbejdning er nøglen til høj kvalitet
Korrekt og rettidig håndtering og forarbejdning af fisk og skaldyr er nøglen til at opnå en høj kvalitet. En ny undersøgelse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet og Royal Greenland dokumenterer fordelen ved hurtig forarbejdning af fisken og præ-rigori et kontrolleret miljø. Undersøgelsen blev udarbejdet i vores produktionsafdeling i Maniitsoq, Grønland, hvor vi producerer vores Nutaaq® torsk.
Resultaterne bekræfter, at den optimerede forarbejdning resulterer i en fisk med et meget lavt niveau af bakteriel kontaminering. På grund af dette er der også en begrænset bakteriologisk vækst, når fisken er optøet, hvilket resulterer i en betydelig længere holdbarhed på op til 10 dage med god spisekvalitet [2].
Nutaaq®-torsk
Mindre mad går til spilde
En undersøgelse fra Sheffield Hallam University viser, frosne madvarer leder til 47% mindre madspild sammenlignet med frisk. En typisk britisk familie lader 10,4% af den friske mad og 5,9% af den frosne mad den køber gå til spilde.
Drivhusgasemissionerne forbundet med frosne fødevarer er derfor lavere, da mindre energi går til blandt andet produktion og emballering af spildt mad. Undersøgelsen undersøgte desuden forskellige typer madspild og fandt ud af, at frosne fiskeprodukter især sjældent spildes, idet kun 6% af husholdninger smed det ud sammenlignet med 51% af husholdninger, der generelt smed frosne fødevarer væk. Derimod smider 80% af husstandene friske mejeriprodukter og vegetabilske produkter ugentligt ud.
Nyd fisk og skaldyr hele året rundt
Når du vælger frosne fødevarer i stedet for friske, får du også den fordel, at du er mindre følsom over for sæsonudsving, da mange fisk og skaldyr har begrænsede høstsæsoner. Med frosne fisk og skaldyr er du garanteret en stabil forsyning hele året rundt uden de sæsonbestemte prisudsving, der følger med, når du vælger friske. For restauranter og kantiner, men også for private husholdninger, forenkler en stabil forsyning af frosne fisk og skaldyr hele året menuplanlægningen og kontrollen med omkostningerne.
"Når du indfryser fisk og skaldyr, indkapsler du friskheden - som naturens helt egen pauseknap!"
Fantastisk smag og tekstur
Fiskens smag og tekstur er de vigtige faktorer. Et studie fra 2017 undersøger forbrugernes præferencer, hvor forbrugerne blev bedt om at sammenligne frisk fisk med frossen fisk. I undersøgelsen fra Oregon State University modtog frossen fisk en tilsvarende eller højere rating end frisk fisk fra de adspurgte forbrugere. Blot at blive bedømt tilsvarende med fersk fisk indikerer, at forbrugerne ikke automatisk foretrækker frisk fisk, hvilket strider mod mange forbrugers opfattelse af, at fersk fisk er lig med højere kvalitet[4].
[1] Fersk fisk, kvalitet og holdbarhed, DTU Aqua, 1983.
[2] Fangstbaseret akvakultur af atlantisk torsk (Gadus morhua L.) i Grønland
Hvorfor er frossen ofte bedre end frisk?
Den friske fisk fryses ned umiddelbart efter, at den er fanget, så friskheden bevares, da den bakteriologiske nedbrydningsproces ikke går i gang.
- Kontrolleret bakteriologi - kvalitetskontrollen er massiv.
- Forbedret konsistens og kødstruktur - frisk fisk kan være undervejs i op til en uge, før den ankommer til fiskehandleren, og den bakteriologiske nedbrydningsproces i løbet af denne tid påvirker kødets struktur og konsistens.
- Frosset fisk er let at håndtere - forarbejdningen har allerede fundet sted, og fisken kan ofte bruges direkte.
- Pålidelig levering - uanset årstid kan du sætte den ønskede fisk på menuen.
- Mindre prisfølsomhed i forhold til sæson, vejr og kvoter - fisken holder sig godt i fryseren.