Snekrabbe fra Canada
Snekrabbe i køkkenet
Snekrabben er en populær delikatesse. Kødet er saftigt og har en behagelig konsistens, der tilføjer et strejf fra havet til måltidet: enten når snekrabben serveres kold eller som ingrediens en varm ret.
Et alsidigt produkt
I USA og andre lande er sektioner og kløer fra snekrabber meget populære i buffeter og kolde salater. I Japan og andre lande er kødet fra snekrabber meget populære i sushi.
Produkter
De fleste af vores snekrabber fra Canada sælges færdigkogte; som hele sektioner, ben, cocktailkløer eller sendes til produktionsanlæg til videreforarbejdning.
Snekrabbe i havet
Snekrabben er opkaldt efter det klima, den lever i: de koldeste dele af Nordatlanten og det nordlige Stillehav, hvor vandtemperaturen altid er under 4 °C. Krabben har en lille krop med lange, tynde ben og en orange, lysebrun eller rødlig skal. Snekrabben lever i ca. seks år og holder typisk til langs kysten i fjorde, hvor havbunden er mudret eller sandet. Fjordene har masser af føde til snekrabben, primært andre skaldyr, muslinger og bløddyr. Snekrabben ses på dybder mellem 20 og 1.200 meter, men findes normalt mellem 70 og 280 meter.
Hannen er normalt dobbelt så stor som hunnen og måler omkring 15 centimeter på tværs af skjoldet, mens hunnen typisk måler otte til ni centimeter. Hunner og hanner lever adskilt, undtagen i gydesæsonen, hvor æggene befrugtes. Efter gydningen bærer hunnen æggene i op til et år, før de klækkes.
Snekrabber fra Newfoundland i Canada er certificeret som bæredygtige af Marine Stewardship Council (MSC).
Snekrabbens levested
Snekrabben lever i de koldeste dele af Nordatlanten og det nordlige Stillehav.
Fiskeri
Snekrabber fanges i Newfoundland af lokale fiskere når kvoten tillader det, hvilket normalt er fra april til august.
Snekrabberne fanges med tejner, som er den traditionelle fangstmetode, med meget lille påvirkning af havbunden og ingen risiko for bifangst. Tejnerne har madding i form af blæksprutte eller fisk og sænkes ned på havbunden. Designet gør det muligt for snekrabberne at komme ind, men ikke at komme ud, så krabberne fanges i live i tejnerne.
Tejnefiskeri er en skånsom metode, både for miljøet og snekrabben, som er blevet benyttet af generation efter generation af fiskere i de nordlige have.
Tejnefiskeri
Når tejnerne hales ombord, sorteres krabberne efter størrelse. Hunner og unge hanner fanges ikke kommercielt og bliver efterladt til at kunne yngle, og derfor sætter fiskerne hunner og hanner med en skaldiameter på under 10 cm ud i havet igen. De tilbageværende snekrabber opbevares i kasser med is for at holde dem friske og ved deres normale temperatur.
Forarbejdning
Royal Greenland driver produktionsanlæg i Newfoundland, hvor snekrabberne indhandles levende og sorteres efter størrelse og kvalitet. Døde krabber afvises ved ankomsten. Snekrabberne slagtes mekanisk eller manuelt på den mest humane måde.
Forarbejdning
Snekrabberne bliver slagtet mekanisk eller i hånden på den mest humane måde.
Sortering
Snekrabberne sorteres omhyggeligt efter størrelse og kvalitet, før de sendes videre i produktionen,
Skulderen med fire ben kaldes en sektion. Sektionen sendes videre til produktionen, hvor de koges i ferskvand. Umiddelbart efter kogningen køles sektionen ned og indfryses. De færdige produkter sendes ud til kunder over hele verden.
Klar til forsendelse
Snekrabber fra Canada pakkes typisk i store 30 lb-kartoner. Se det samlede sortiment i linket nedenfor.