Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Nyheder & Seafood Insight

Rustet til fremtidens fiskeri i Nordatlanten

05.07.2019

Fiskeristrukturerne i Nordatlanten har ændret sig over de seneste år. I takt med at mange fisk og skaldyr drager længere nordpå, bliver sejlafstanden længere, og i disse nordligste områder kan vejrforholdene være temmelig barske. Hvis man skal drive et bæredygtigt og effektivt fiskeri i disse områder, kræver det en flåde, som er bygget til formålet. Vores fisketures længde afgøres primært af to faktorer: vores brændstofreserver og pladsen i lastrummet.

Med investeringen i to nye fabrikstrawlere, som leveres i 2019, og en tredje til levering i 2021, sætter Royal Greenland fart under fremtidens fiskeri. Designprocessen har bl.a. omfattet løsninger på en række krav til fartøjerne og er foregået i samarbejde med det norske selskab Skipsteknisk. Alle tre fartøjer bygges af Astilleros de Murueta i Bilbao i Spanien.

“Det har været nødvendigt at nytænke og optimere alle processerne ombord for at gøre plads til de nye krav,” siger Lars Nielsen, Executive Vice President, Production, “Jeg er utrolig stolt over vores besætnings stærke engagement i design- og byggeprocessen og den knowhow ,de har kunnet tilføre projektet – det er ægte Royal Greenland-fartøjer.”

Se byggeprocessen, og hør Lars Nielsen dele sin vision for investeringen i de nye trawlere til fiskeriet i Nordatlanten

Primære krav til de nye trawlere

  • 100 % udnyttelse af fisken

Et ambitiøst mål er nået i den første nye trawler - ved at installere en fabrik til fiskemel og -olie i forbindelse med fabrikken ombord kan alle afskæringer og eventuel bifangst udnyttes til kommercielt rentable produkter. At kunne øge udnyttelsen af hele fisken, inklusive indmad, fra 35 % ved en normal filetproduktion til nu 100 % er et vigtigt skridt i forhold til at tage ansvar for livet under vandet. 

  • Energieffektiv, men stadig sikker og hurtig transport

Disse noget modstridende krav er blevet imødekommet ved at installere et motorsystem med en kraftig 5400kW, 750rpm hovedmotor, der giver fartøjet kraft i hårdt vejr og kan sikre en hurtig transport på de lange sejlafstande. Common rail-teknologien, som er ny på denne type fiskerfartøjer, giver en optimal udnyttelse af den forbrugte gasolie.


For at undgå at starte hovedmotoren, når behovet for energi er lavere, f.eks. under produktionen til søs, eller ved dokning i havnen, er der installeret to hjælpemotorer på 1254kW. Disse hjælpemotorer kan både hver for sig og tilsammen opfylde trawlerens forskellige driftsbehov og dermed minimere energiforbruget.

For at reducere energiforbruget er der valgt elektroniske trawlspil i stedet for hydrauliske, og alt lys ombord er LED.

  • Fiskeri af allerhøjeste kvalitet og forarbejdning ombord med kvalitetsregistrering i realtid

Fabrikken ombord er bygget med det mest avancerede udstyr. Alle vægge og gulve er af rustfrit stål for at give optimal hygiejne, skære- og pakkestationerne er tilpasset til at give optimale arbejdsforhold, og alle produkter vil automatisk blive pakket og læsset på paller samt registreret online under forarbejdningen.

  • Bedste arbejdsplads i Nordatlanten

For at rekruttere de bedste besætninger og tilbyde dem de bedste arbejdsforhold har det været afgørende i designprocessen at finde plads til enkeltkahytter, hvor besætningsmedlemmerne kan have et privatliv. Derudover er rummelige opholdsrum, fitness- og afslapningsområder blevet prioriteret. Valget af materialer og indretning bidrager til trivslen ombord, og væggene er dekoreret med grønlandsk, færøsk og dansk kunst.

  • Minimerer udledningen i havmiljøet

Det er ikke nyt for Royal Greenland kun at bruge marinegasolie med maks. 0,1 % svovl og ingen svær brændsel, men standarden fortsætter på de nye fartøjer, hvor der er gjort yderligere tiltag for at optimere brugen af olie og finde måder at reducere forbruget på. Forbrændingssystemet til kontinuerlig drift, som skal sikre optimal forbrænding ved en høj temperatur, er derimod nyt, og det samme er det biologiske renseanlæg, som sikrer, at kun renset spildevand føres tilbage ud i havet.

Næste nyhed: Virtuel rundvisning ombord på (den nye) M/tr Sisimiut
...