Nyt joint venture etableret for fersk fisk
Royal Greenland ønsker at styrke produktionen af fersk fisk og dækningen af det europæiske marked samt at udvide sortimentet med arter, som selskabet ikke pt. har i egen værdikæde.
Royal Greenland etablerede i 2010 sin første produktion i Cuxhaven i Tyskland med færdigpakning af stenbiderrogn fra Grønland. I 2013 blev produktionen yderligere udbygget med pakning af forskellige typer af færdigvarer, i 2018 startede produktionen af fersk fisk og i 2019 blev virksomhedens rejepakkeri også flyttet til Cuxhaven. Produktionsenhederne i Cuxhaven er i dag Royal Greenlands centrale europæiske produktionssted.
Pr. 1. maj 2021 er selskabet Royal Fresh Fish GmbH blevet oprettet i Cuxhaven i faciliteterne på Neufelder Strasse 37-41. Royal Greenland ønsker at styrke produktionen af fersk fisk og dækningen af det europæiske marked samt at udvide sortimentet med arter, som selskabet ikke pt. har i egen værdikæde.
For at realisere planerne har Royal Greenland, i samarbejde med Carsten Frydkjær, som har mange års erfaring med produktion af fersk fisk og salg i Europa, oprettet det nye selskab Royal Fresh Fish GmbH. Frydkjær og Royal Greenland ejer det nye selskab i fællesskab.
Frydkjær bringer med sig et team som, sammen med Royal Greenlands nuværende produktionsmedarbejdere på stedet, vil arbejde på at styrke produktionen og salget af fersk fisk fra Cuxhaven.
Royal Fresh Fish GmbH vil blive ledet som en selvstændig enhed og vil servicere kunder på tværs af de europæiske markeder.
Royal Greenland vil fortsat markedsføre og sælge Chilled Selection® sortimentet samt være i dialog med kunder vedr. vores kernearter.
Læs mere her: www.royalfreshfish.com