Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Nyheder & Seafood Insight

Evaluering af Royal Greenlands CSR-indsats

27.06.2015

De adspurgte i Royal Greenlands undersøgelse af, hvordan CSR og bæredygtighed påvirker indkøbsbeslutninger inden for seafood, blev også bedt om at vurdere Royal Greenlands CSR-indsats på fem forskellige områder.

Besvarelserne er et vigtigt pejlemærke for Royal Greenland, da de fortæller os, om vores CSR-arbejde lever op til de krav, der stilles til seafoodleverandører, og om det opfylder forventningerne hos vores allervigtigste interessenter – kunderne. Det giver os en indsigt i, hvor vi er på rette vej, og hvor der er plads til forbedring.

Bæredygtigt fiskeri

Royal Greenlands arbejde med bæredygtigt fiskeri blev vurderet som godt eller meget godt af 60-85 % af seafoodindkøbere i alle regionerne, og det samme gælder MSC-certificeringsarbejdet. Evalueringen i Sydeuropa ligger en smule lavere end i de øvrige regioner, men dette kan være et udtryk for en lavere interesse for bæredygtighed blandt indkøbere af seafood, da prisen ofte kommer i første række på grund af den pressede økonomiske situation i markederne i denne region. Den positive vurdering afspejler, at bæredygtigt fiskeri er Royal Greenlands højst prioriterede CSR-fokusområde.

Arbejdsforhold, miljø og bæredygtig emballage

Når det handler om de øvrige underområder inden for CSR – miljøindsats, bæredygtig emballage og gode arbejdsforhold – er resultaterne lidt mindre entydige. 40-60 % af de adspurgte vurderer Royal Greenlands indsats inden for disse områder som god eller meget god. Dog angiver 30-50 %, at de ikke kender til Royal Greenlands arbejde på disse områder. Dette kan skyldes manglende kommunikation, men det kan også være et udtryk for en begrænset interesse hos indkøberne. Som hovedundersøgelsen viste, er miljø, emballage og arbejdsforhold mindre vigtige i indkøbsprocessen end bæredygtigt fiskeri.

Det har vi lært

Evalueringen af Royal Greenlands CSR-indsats har vist, at virksomhedens prioriteringer passer med indkøbernes forventninger, men også at vores fokus på arbejdsforhold og diverse miljøprogrammer i virksomheden kan kommunikeres bedre, end de bliver i dag.

Læs mere om vores CSR-strategi her

Næste nyhed: Bæredygtighed hos Royal Greenland
...