Ingredienser
1200 g hellefiskefilet
1 kg basmatiris
2 l kokosmælk
4 spsk. panang-karry
4 spsk. sukker
4 spsk. fish sauce
6 stk. bouillonterninger,
fjerkræ
2 stk. broccoli
1 bdt. basilikum (kan udelades)
200 g usaltede peanuts (kan
udelades)
vegetabilsk olie
til stegning
salt og peber
Fremgangsmåde
Rist de usaltede peanuts i ovn til de bliver gyldne – ca. 12 min. ved 180 °C. Afkøl dem og hak dem groft.
Steg karryen i en gryde i lidt olie i ca. 3 min.
Tilsæt kokosmælk, sukker, fish sauce og bouillonterninger og lad det simre i 30 min.
Kog risene som anvist på pakken og rist dem på pande i lidt olie. Hold dem varme i ovn.
Skær broccolien i buketter og skær de optøede hellefisk i mundrette stykker.
Læg fisk og broccoli i gryden og lad det simre 5 min. Smag til med salt og peber.
Drys retten med peanuts og grofthakket basilikum og server straks med de stegte ris.