Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Se Alle opskrifter
Bagt hellefisk med sprød honningkage og stegte figner

Bagt hellefisk med sprød honningkage og stegte figner

  • Hellefisk
  • Streetfood
  • Vinter
  • Loin
  • Filet
Tid:90 min.
Portioner:10
Tid:90 min.
Portioner:10

Ingredienser

400 g hellefiskeloins eller -filet
5 g salt

 

Sprød honningkage
200 g honningkagebrød

 

Stegte figner
10 stk. figner
40 g sukker
20 g smør
3½ spsk. æbleeddike
lidt hasselnødder
kørvel

 

Sprød honningkage
3 stk. æg
50 g sukker
250 g honning
250 g hvedemel
10 g bagepulver
10 g kanel
10 g stødt koriander
10 g stødt anis
10 g kardemomme
10 g stødt ingefær
1¼ dl mælk

Tip

Brug evt. rester af bagt fisk til denne opskrift, så er du med til at minimere madspild.

Fremgangsmåde

Krydr hellefisken med salt. Dette kan med fordel gøres dagen i forvejen. Skær hellefisken i tern. Bag ved 180 grader i cirka 1 minut, alt efter størrelsen på ternene.

Halver fignerne. Sæt en pande på blusset og smelt sukkeret til en gylden karamel. Kom fignerne på panden med skærefladen ned mod panden. Tilsæt smørret og lad det bruse op. Tilsæt til sidst eddiken til panden og lad det koge lidt ind. Tag panden fra varmen.

Skær honningkagebrødet ud i tynde skiver og læg skiverne på en bageplade. Læg dem evt. på sammenkrøllet sølvpapir for at få et lidt bølget udseende. Sæt bagepladen i ovnen ved 150 grader og bag brødskiverne i 10 minutter eller indtil de er sprøde.

Skær de stegte figner i halve. Anret figner og hellefisk på det sprøde honningkagebrød. Hak hasselnødderne groft og drys dem over. Pynt med kørvel.

Sprød honningkage
Pisk æg og sukker luftigt.
Smelt honningen i en gryde og hæld det i æggeblandingen under konstant piskning. Vend mel, bagepulver, kanel, koriander, anis, kardemomme og ingefær i æggemassen. Tilsæt til sidst mælken.
Kom dejen i en smurt rugbrødsform og bag brødet ved 160 grader i 50 minutter.

Tip

Brug evt. rester af bagt fisk til denne opskrift, så er du med til at minimere madspild.

Næste opskrift: Varmrøget hellefisk med risotto af perlebyg, ærter og rygeost
...