Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Se Alle opskrifter
Gravad laks med spicy grøntsagsbånd og blå ost

Gravad laks med spicy grøntsagsbånd og blå ost

  • Laks
  • Røget & gravad
Tid:40 min.
Portioner:10
Tid:40 min.
Portioner:10

Ingredienser

750 g gravad laks
3 stk porrer
3 stk gulerod
3 stk gul squash
3 stk agurk
3 dl kaperslage
3 dl honning
9 skiver syltede jalapeños, hakkes fint
3 fed hvidløg, knuses
300 g blå ost, gerne roquefort
5 stilke basilikum, hakkes groft
5 stilke estragon, hakkes groft
salt og peber

Fremgangsmåde

Porrerne skæres i stykker a 7 cm. Stykkerne flækkes, skylles og overhældes med kogende vand. Lad dem trække 10 min. og afkøl. Gulerødderne skrælles og skæres i tynde bånd på langs, brug en kartoffelskræller.

Båndene skæres i stykker a 7 cm. og overhældes med kogende vand. Lad dem trække 6 min. og afkøl.

Squash og agurk skæres som gulerødderne og sættes til side. Kaperslagen blendes med hvidløg, honning og jalapeños. Lagen smages til med salt og peber. Porre, squash, agurk og gulerod vendes grundigt i lagen og trækker 15 min.

Grøntsager og laks lægges skiftevis, taglagt på madfilm og endnu et stykke madfilm lægges over.

Kanterne skæres til og det ene lag film tages af. Gentag med alle 10 tallerkener.
Osten brækkes i mindre stykker og lægges ved. Ved servering drysses med basilikum og estragon.

Næste opskrift: Varmrøget hellefisk på hvedesalat med grillede grøntsager og kørvelolie
...