Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Læs mere om Ansvarligt aftryk

Vandforbrug

Der sker i disse år en rivende udvikling indenfor rensning og genbrug af ferskvand

Ferskvand af god kvalitet er en vigtig ressource for alle vores produktionsenheder.

I Royal Greenlands produktionsenheder kan ferskvandets oprindelse være overfladevand, grundvand eller havvand. Ferskvandet leveres uanset oprindelse af lokale forsyningsvirksomheder.

På nogle geografiske lokationer er ferskvand en mangelvare, og der produceres ferskvand via et omvendt osmoseanlæg (RO-anlæg). Det er en dyr og energikrævende metode, og derfor afsøges mulighederne for anvendelse af renset havvand.

Risici og muligheder

Den største risiko for Royal Greenland er mangel på ferskvand under produktion. Ved gennemgang af vandressourcen i de 37 byer og bygder i Grønland, hvor Royal Greenland har anlæg, har Nukissiorfiit som leverandør opgjort, at 21 lokationer har rigeligt med vand, otte steder har rimeligt med vand, mens andre otte lokationer har en ringe vandforsyning.

Vi ser en mulighed i at rense havvand til mikrobiologisk drikkevandskvalitet. Vores tests har givet gode resultater, men desværre er der endnu ikke givet tilladelse til dets anvendelse udover til hel fisk.

Mål og resultater 2023  

Mål:  

  • Fastholde en stabil vandforsyning 

Resultat:  

  • Der har været udfordringer med vandforsyningen i enkelte bosteder i det nordlige Grønland

Ambitioner for 2030:

  • En stabil vandressource af drikkevandskvalitet
  • Substituere ferskvand med havvand i byer og bygder med knaphed på ferskvand

Se også

Læs mere om Energiforbrug og klimapåvirkning
...