Analyse af havbundseffekter i Royal Greenlands fiskerier
De økologiske konsekvenser som fiskeri påfører havbunden, er et væsentligt parameter at kortlægge, for at kunne arbejde målrettet med udvikling og optimering af fiskeprocessen og redskaberne. Derudover er analyserne væsentlige for at forstå hvorvidt fiskerierne er bæredygtige og lever op til bæredygtighedscertificeringer så som MSC. Risikoanalysen for havbundseffekterne indgår som en vigtig del af den samlede vurdering af bæredygtigheden af Royal Greenlands fiskerier.
Mange havbundsorganismer er immobile og har lang leve- og generationstid, det gælder bl.a. koldvandskoraller og svampe. Disse omtales også som VME (Vulnerable Marine Environment). Immobiliteten gør dem sårbare og ekstra udsatte under fiskeri, og ved lokal udtynding er reetablering en langvarende proces med usikker succesrate.
Effekten af fiskeredskaber er vurderet ud fra intern viden fra Royal Greenland, ekstern ekspertviden, officielle rapporter fra MSC samt tilgængelige litteratur indenfor havbundsforskning og -fiskeri.
Langline
Langline
Langline er det mest brugte redskab til at fange hellefisk indenskærs og benyttes også til udenskærs fiskeriet efter hellefisk samt til rødfisk-, havkat- og torskefiskeriet. Langlinen består af en tynd line (ca. 5 mm) med ca. 1500 kroge. Linen kan være flere kilometer lang. Redskabet er let og forankres med vægte for at sikre, at linen forbliver på bunden.
Langline fiskeriet har generelt en begrænset påvirkning på havbunden og dets organismer. Forstyrrelse i selve havbunden i forbindelse med udsmidning og optagning af langlinen er minimal. Den største påvirkning findes ved bifangst af havbundsorganismer, så som koldvandskoraller,
søanemoner, rurer, svampe og orme, som bliver fanget i krogene, typisk under fødesøgning. Organismerne bliver smidt ud ved fangst og det er uvist hvorvidt de kan overleve, men i tilfælde af 100% dødelighed antages det, at de økologiske konsekvenser er begrænsede grundet lav fangst med langline.
Sættegarn
Sættegarn
Garn benyttes til at fange stenbider, torsk, hellefisk og havkat. Garnet står udspændt på havbunden ved hjælp af en tung blyline, som holder garnet på bunden og luftfyldte ringe, som sikrer opdrift.
Fiskeriet med garn har samlet set en moderat påvirkning på havbunden. Nedsætning og optagning af garnet kan føre til mindre grad af opgravning, da garnet er tungt og kan lave mindre fordybninger. Samtidigt kan havbundsorganismer, koldvandskoraller, søanemoner, rurer, svampe og søstjerne, blive fanget i garnet ved optagning. Dødeligheden er typisk stor da organismerne er viklet ind i garnet og dør under udvikling.
Stenbiderfiskeriet med garn har en mindre påvirkning på havbunden end garnfiskeri efter havkat, torsk og hellefisk. Dette skyldes at fiskedybden efter stenbider er relativ lav, hvorfor garn oftere er i kontakt med fjeld end havbunden. Fangster af havbundsorganismer er sjældne og omrøring begrænset.
Bundgarn
Bundgarn
Bundgarn benyttes til torskefiskeriet. Garnet er stationært og kystnært, og forankring er i nogle tilfælde er på fjeldsider og ikke selve havbunden samt at selve garnet flyder.
Bundgarnet rører sjældent ved havbunden og er ikke fastgjort hertil, derfor vurderes det ikke at have en effekt på havbunden.
Bundtrawl
Bundtrawl
Bundtrawl benyttes til at fange hellefisk og rejer udenskærs samt indenskærs for rejer. Trawlet trækkes hen af havbunden, hvor de såkaldte trawl-skovle holder fangstposen åben med en stabiliserende klump i midten som skiller trawlposerne. Rullende rockhopper-skiver og stålkugler bevæger sig hen over havbunden.
Trawl har generelt en stor påvirkning på havbunden og dets organismer. Risikoen for påvirkning på havbunden med opsamling af organismer eller flytning er til stede grundet den store kontaktflade mellem havbund og trawl. Samtidigt kan trawlet lave fordybninger i sedimentet og flytte sediment, hvorved tilbageblivende organismer kan blive begravet. Der arbejdes kontinuerligt med forbedring af trawlteknikker, men trods modifikationer på trawl, der gør at et mindre område berøres under fiskeriet, har trawlet stadig en påvirkning på havbunden.
Positivt ved trawl er, at fiskeriet foregår de samme steder år efter år, hvilket betyder at påvirkningen forbliver lokal. Dette skaber kontraster i havbunden, da nogle områder har en rig havbundsfauna mens andre er øde. Der fiskes hovedsageligt i de øde områder, da koncentrationen af hellefisk er størst her. Tidligere fiskeri på et bestemt område tiltrækker således flere hellefisk.
Tejner
Tejner
Tejner benyttes til at fange snekrabber og hummere. Tejnerne vejer ca. 10 kg og typisk er 20 tejner forbundet med en line. Tejner står på bunden på række og er kun forankret med selve tejnerne.
Tejnerne har en moderat effekt på havbunden. Det lokale aftryk er stort, grundet deres vægt hvor havbundsorganismer kan blive fanget eller mast af tejnerne. Dødeligheden er forventelig høj for de berørte organismer, men redskabets omfang er begrænset, hvilket gør at redskabet kun har en moderat påvirkning på havbunden.
Tejner benyttet i hummerfiskeriet har en mindre påvirkning havbunden sammenlignet med snekrabbefiskeriet, grundet at fiskepladsen typisk er i områder med hård stenbund.
Skrabere
Skrabere
Skrab benyttes i kammuslingefiskeriet. Skrab er en afstivet trekant med en stang, som løsner kammuslinger fra bunden, mens den trækkes henad havbunden.
Fiskeriet efter kammuslinger har en ekstrem påvirkning på havbunden. Selve skrabet skaber omrøring i havbunden og laver fordybninger i sedimentet, hvilket ændrer strukturen på havbunden Samtidigt bliver havbundsorganismer fanget eller flyttet, hvorfor havbunden efterlades ødet.
Flydetrawl
Flydetrawl
Flydetrawl benyttes til fangster af makrel, lodde og hvilling. Disse arter lever i vandsøjlen og fiskeredskabet er ikke i kontakt med havbunden.
Flydetrawlet berører aldrig havbunden, hvorfor det vurderes at fiskeriet ingen påvirkninger har på havbunden.
