Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Nyheder & Seafood Insight

Søsætning af rejetrawler Nataarnaq

24.08.2020

D. 21. august 2020, blev IceTrawl A/S nybygning søsat på værftet Astilleros de Murueta i Bilbao, Spanien. Skibet, der vil blive døbt ’Nataarnaq’ forventes færdigbygget i sommeren 2021, og skal erstatte rejetrawleren af samme navn i det grønlandske rejefiskeri

Royal Greenland indgår i ejerkredsen af selskabet IceTrawl A/S med en aktiepost på 50% mens 30 private investorer tilsammen ejer de resterende 50%. Endvidere forestår Royal Greenland den daglige drift samt det praktiske under byggeriet.

I modsætning til tidligere søsætninger var der, grundet covid-19 rejserestriktioner, kun et fåtal personer fra Royal Greenland og IceTrawl A/S tilstede. Teknisk chef Brian Thrysøe havde dog taget turen til Spanien og udtaler ”Selvom det var tredje gang på kun 1,5 år, så var det præcis lige så stor en glæde at se skibet glide i vandet for første gang”.

Nataarnaq er den tredje fabrikstrawler som det spanske værft leverer til Royal Greenlands drift. I begyndelsen af året blev kombinationstrawleren M/tr Avataq indsat i det grønlandske fiskeri, og i sommeren 2019 var det, som det første skib, fisketrawleren M/tr Sisimiut. De to første trawlere er godt i gang i deres respektive fiskeområder og viser gode resultater.

Se også M/tr Avataq lander rekordstor fangst

”Vi er meget tilfredse med vores første to skibe fra Astilleros de Murueta, så det skaber naturligvis store forventninger til, at også det tredje skib, fra start vil skabe god værdi for ejerne” udtaler Lars Nielsen, EVP, Production.

Han fortæller at M/tr Nataarnaq bygger på erfaringerne fra de to Royal Greenland skibe og vil ligesom M/tr Avataq blive hele 82,3 meter lang og 18 meter bred. Lastekapaciteten vil være på hele 2950 kubikmeter hvilket vil give mulighed for længere fisketure med fuld fokus på fiskeriet, og havneanløb med losning vil kunne klares på under 24 timer. Med plads til 30 besætningsmedlemmer i enkeltmandskamre, gode fællesarealer, motionsrum og andre faciliteter opfylder skibet ligeledes målet om, at være en moderne arbejdsplads og behageligt frirum til søs.

”Samarbejdet mellem de øvrige aktionærer, besætning og personalet på land har fungeret rigtig godt, og det gør mig stolt, at vi igen kan sige, at det bliver et skib der er præcist tilpasset til den opgave som det skal løse i mange år fremover” slutter han.

Næste nyhed: Dataopsamling til søs
...