Situationen på verdensmarkedet for atlanterhavstorsken
Historisk set har torsken været – og er stadig – en af de vigtigste arter på det globale seafoodmarked. Udsving i fangster, kvoter og priser har altid været et grundlæggende vilkår for aktørerne på markedet.
Lige siden middelalderen har torsken været en vigtig føde- og handelsvare. Da torskefiskeriet var på sit højeste i 1950'erne og 1960'erne blev der landet enorme fangster overalt i verden, især i det nordlige Atlanterhav og i Østersøen, indtil nogle af bestandene kollapsede i 1980'erne og 1990'erne, og der blev sat en stopper for eventyret. I dag er fangsterne og kvoterne igen stigende, og priserne har været faldende. I denne artikel beskriver vi den aktuelle markedssituation for torsk og forsøger at skelne mellem de forskellige bestande.
Mindre end 2 % kommer fra Grønland
De største aktører inden for fiskeriet efter atlanterhavstorsk er i dag Norge, Rusland og Island. Disse tre nationer tegner sig for mere end 80 % af de årlige fangster – mere end 1.000.000 tons – mens de resterende 15-20 % er fordelt mellem 20 forskellige lande med Færøerne og USA som de to største. I 2012 udgjorde fangsterne fra Grønland ca. 1 % eller 10.500 tons af den samlede fangst af atlanterhavstorsk.
De største markeder for torsk er i øjeblikket Portugal (saltet), USA (frosne og ferske fileter) og Storbritannien (frosne fileter). Lidt over halvdelen går til detailhandlen, mens resten er fordelt på foodservice og industrisalg.
Størrelsen er afgørende
En stor del (ca. en tredjedel) af den samlede fangst af atlanterhavstorsk bruges til fileter/blokke, og resten fordeles mellem renset uden hoved, fersk og saltet/tørret torsk. I fremtiden kan det dog blive en udfordring at skaffe råvarer nok til at dække efterspørgslen på frosne fileter. Gennemsnitsstørrelsen på de torsk, der fanges i de store norske og russiske fiskerier i Barentshavet, er i øjeblikket 4 kg og er stigende. De største fileteringsfabrikker i Kina er imidlertid indrettet til små torsk på 1-2 kg, som også er den foretrukne størrelse på frosne torskefileter til det europæiske foodservicemarked. Den grønlandske torsk er generelt mindre, mellem 1 og 2 kg, og de lokalt producerede fileter fra Paamiut [link] kan dække den markedsefterspørgsel, som barentshavstorsken ikke opfylder.
Stabil prisudvikling efter turbulente år
Priserne på torsk har generelt været lave i de seneste år på grund af et overskud i torskemængden, højere kvoter og en faldende efterspørgsel fra Portugal, Spanien og Italien. Siden 2010 har markedspriserne (råvareprisen på renset torsk uden hoved leveret i Kina) svinget mellem 2,10 euro/kg og 2,90 euro/kg. I 2013 har priserne ligget stabilt lige under 2,10 euro/kg, og prognosen for 2014 ligger stabilt på samme niveau. De nuværende lave priser har bevirket en vis substitution mellem kuller og torsk på det britiske marked, da kullerpriserne er steget med ca. 1 euro/kg i 2013 på grund af et lavere udbud. Denne substitution ses især inden for foodservicesektoren, men tendensen er også begyndt at vise sig i detailhandlen.
Royal Greenlands position på det globale torskemarked
Hos Royal Greenland tilbyder vi både torsk købt på verdensmarkedet og torsk fra vores eget grønlandske fiskeri. Ca. en tredjedel af RG's samlede torskesalg kommer fra grønlandske råvarer. Produktsortimentet består af både et udenskærs trawlfiskeri, der producerer Frozen-at-Sea fra FAO27, fiskeri i Barentshavet, og en unik kystnær bundgarns- og linefangst. Læs mere om det grønlandske kystnære fiskeri . Den grønlandske torsk udgør kun ca. 1 % af verdensmarkedet, men fangstmetoden med bundgarn, hvor hver fisk håndteres manuelt, udgør et vækstpotentiale sammenholdt med det almindelige industrielle udenskærs trawlfiskeri.
Oprindelsen og den gode historie som konkurrenceparametre
Overordnet set betragtes torskemarkedet som temmelig ensartet, og i den forstand er torsk blevet til en handelsvare. Der er dog muligheder for at differentiere mellem de forskellige bestande, fangst- og produktionsmetoder – f.eks. mellem barentshavstorsk og stillehavstorsk, trawlfiskeri og bundgarnsfiskeri, Frozen-at-Sea og enkelt- eller dobbeltfrosset – hvilket også gør det muligt for restauratøren, detailhandleren og forbrugeren at differentiere sit valg. Et eksempel på en differentieringsmulighed atlanterhavstorsk, som er unik med hensyn til fangstmetode, oprindelse og forarbejdning.
