MSC-vurdering af udenskærs hellefiskfiskeri
Sustainable Fisheries Greenland har indgået aftale med Det Norske Veritas (DNV) om at indlede en vurdering af det vestgrønlandske udenskærs fiskeri efter hellefisk med henblik på en MSC-certificering.
Fiskeriet skal gennemgå en evalueringsproces i syv forskellige trin, før det kan afgøres, om fiskeriet kan certificeres som bæredygtigt. Det er afgørende at opnå en MSC-certificering af hellefisk, da det er en af Royal Greenlands vigtigste arter. MSC-certificeret hellefisk er meget efterspurgt i Europa, og da denne certificering formentlig bliver den første af sin slags, glæder Royal Greenland sig til at kunne levere MSC-certificeret hellefisk til kunder over hele verden. Vurderingen tager ca. 12 måneder og forventes afsluttet i sommeren 2017, men varigheden vil afhænge af de høringsfaser, som certificeringen skal igennem.
Forud for vurderingen har det udenskærs hellefiskfiskeri i Vestgrønland været igennem en forudgående vurdering, som viste, at der var basis for en fuld vurdering. Certificeringsprocessen kræver et tæt samarbejde mellem myndigheder og faglige eksperter, og Royal Greenland ser frem til endnu et godt samarbejde i certificeringsprocessen.
Kilder:
https://www.msc.org/home