Laks: Har prisen nået loftet?

Kommercielt opdræt af atlanterhavslaks begyndte i 1970'erne. Siden da er lakseopdrætsindustrien vokset betydeligt. FAO vurderer, at den aktuelle produktion af opdrættede laks på verdensplan ligger på over 1 million ton. Norge er i dag den største producent af atlanterhavslaks, men Chile er også en stor producent. Andre store produktionslande er Skotland, Canada og Færøerne. De største forbrugere er USA og de europæiske lande.

Priser højere end nogensinde

Ved udgangen af 2016 lå prisen på laks lige under 8 euro pr. kg sammenlignet med 4,6 euro pr. kg ved udgangen af 2015 – en stigning på mere end 40 % på blot et år. Denne udvikling har flere årsager. Generelt faldt det globale udbud af opdrættet laks med ca. 7 % i 2016 kombineret med en organisk stigning i efterspørgslen på 7 %, hvilket resulterede i et stort prispres. Samtidig svækkedes den norske krone i forhold til euroen, hvilket gjorde det nemmere for eksportørerne at lade køberne betale for de højere priser.

De norske dambrug kæmpede desuden med havlus, og behandlingen af de angrebne fisk betød, at dødeligheden steg, mens de overlevende fisk voksede mindre i perioden. Laksepriserne er normalt lavere i tredje og fjerde kvartal, da laksene vokser hurtigere i sommermånederne, og flere fisk derfor når den optimale slagtevægt på 3-6 kg i efteråret. Det modsatte var tilfældet i både 2015 og 2016, hvor priserne blev ved med at stige i efteråret, eftersom udbuddet faldt på grund af lusesituationen. Havlus er en væsentlig medvirkende årsag til faldet i udbuddet. Selvom antallet af lus pr. fisk er faldende, bliver standardbehandlingerne mindre effektive, og det betyder, at omkostningerne ved at holde lusebestanden nede bliver højere. I et forsøg på at holde havlusene nede har den norske regering begrænset udstedelsen af licenser til nye dambrug. Alt i alt blev udbyttet fra de norske dambrug mindre end forventet, hvilket har presset prisen opad.

I Chile, hvor produktionen kun lige var begyndt at komme sig efter et massivt sygdomsudbrud et par år tidligere, dræbte massiv algevækst i den sydlige del af landet omkring 27 millioner fisk i starten af 2016. Udbudschokket sendte priserne på både chilenske og norske laks i vejret. De historisk høje priser fastholdes dels på grund af stor efterspørgsel i EU og USA – hvor EU er tvunget til at betale mere for at kunne konkurrere med USA's valutafordel – dels på grund af det nu meget begrænsede udbud af fisk.

Fremtidsudsigterne

Indtil videre har markedet absorberet de høje priser, og lakseproducenterne har nydt godt af situationen på trods af øgede produktionsomkostninger. Men eksportørerne og forarbejdningsvirksomhederne vil være på vagt over for risikoen for øget volatilitet og prispres på grund af modstand længere nede i forsyningskæden. Som følge af langtidskontrakter er prisstigningen endnu ikke slået helt igennem ude hos slutbrugerne i storkøkkener og private hjem, men det forventes at ske inden længe. Det vil vise sig, om det vil lægge en dæmper på den store efterspørgsel. I foodserviceindustrien tyder det på, at laks simpelthen er blevet for dyrt, og at køkkenerne derfor erstatter den med andre typer fisk eller protein. Laksesalget inden for foodservice ligger i øjeblikket på indeks 70. Key Account Manager Thorsten Schönfisch fra Royal Greenland Tyskland udtaler: "Tidligere var laks en bestseller, men mine kunder i det offentlige og kantiner erstatter i stigende grad laks med billigere arter såsom torsk og sej. De arbejder med en fast omkostning pr. måltid, og lige nu er laks for dyrt til, at de kan holde sig inden for prisen. Det er simpelthen blevet en luksusvare, der er for dyr til hverdagsmåltider." Set i dette lys forventes en vis stagnation i markedsudviklingen – man kan sige, at laksen er blevet for dyr til markedet. På den anden side forudsiger nogle analytikere en stigning i udbuddet på 5-6 % i løbet af 2017 og 2018.

Modsat er der indikationer på, at prisniveauet vil forblive uændret eller endda stige yderligere. Havlussituationen er uforandret, og den chilenske produktion har endnu ikke nået niveauet fra årene før sygdoms- og algeangrebene. Der er endvidere tegn på, at efterspørgslen vil blive ved med at stige organisk med 7 % om året, bl.a. via (gen)åbning af nye markeder. Forventningerne er især høje for nye, velbetalende markeder i Asien med en stor middelklasse. I 2015 stoppede Kina med at importere hele norske laks, da man var bekymret for, at produkterne var befængt med vira, som kunne true landets egen dambrugsindustri. Hvis forbuddet hæves, forventes efterspørgslen at få et yderligere løft.

Med indikationer i begge retninger er det umuligt at forudsige, om laksepriserne fortsat vil stige, og om disse stigninger kan absorberes af markedet. Purchasing Manager i Royal Greenland Evan Kristiansen udtaler: "Set fra vores perspektiv trænger markedet til stabilitet. De eneste, der nyder godt af det voldsomt svingende marked, vi ser i øjeblikket, er opdrætterne. Stagnerende priser vil føre til stabilitet og sikre fortsat efterspørgsel og tillid fra forbrugere og slutbrugere."