Grønlands kystnære torskefiskeri

I dag er det grønlandske kystnære fiskeri efter torsk et relativt lille fiskeri på 10.500 tons om året – til sammenligning blev der fanget mere end dobbelt så meget i 1960'erne og 1980'erne. Efter disse år forsvandt torsken stort set fra Grønland. Biologerne er stadig uenige om årsagen, men den almindeligt anerkendte forklaring er en kombination af et årelangt intenst fiskeri og faldende havtemperaturer, som fik bestandene til at trække længere sydpå mod varmere farvande. Nu er havet omkring Grønland igen blevet varmere, og torsken er derfor kommet tilbage og trækker nordpå langs den vestgrønlandske kyst, måske på jagt efter sin yndlingsføde: koldtvandsrejen og lodden.

En unik fiskemetode

Det grønlandske kystnære fiskeri finder hovedsagelig (90 %) sted fra maj til september ved hjælp af bundgarn. De øvrige 10 % sker ved linefangst, pirkefiskeri og almindeligt garnfiskeri. Bundgarnsfiskeriet blev påbegyndt i 1950'erne og blev hurtigt populært, da metoden er hurtig, selektiv og kan etableres uden større investeringer. Det betød, at bundgarnsfiskeriet efter torsk bidrog væsentligt til jobskabelsen, både i fiskeri- og produktionserhvervene, og det gavnede både lokalområdet og den grønlandske økonomi generelt. I dag er det grønlandske bundgarnsfiskeri efter torsk det eneste af sin slags, der fungerer på kommerciel basis.

Et bundgarn består kort fortalt af en netindhegning, der er fastgjort til havbunden eller kysten i en forholdsvis lavvandet fjord. Fisken kan finde ind i indhegningen, men ikke ud igen. Garnet efterlades typisk natten over, og om morgenen haler fiskeren og et par medhjælpere en del af garnet ind fra små kuttere eller joller, så indhegningen bliver mindre. På denne måde kan de øse fiskene om bord med et ketchernet. I båden sorteres de levende fisk – små fisk og uønskede arter sættes tilbage i havet, og de torsk, der er store nok, afblødes straks og renses, hvorefter de lægges på is og anbringes i lastrummet. Herefter leveres torsken direkte til en af Royal Greenlands fabrikker, hvor den enten forarbejdes lokalt eller videresendes til andre steder.

Miljøvenligt og selektivt fiskeri

Bundgarnsfiskeri giver torsk af høj kvalitet og er samtidig både selektivt og brændstofbesparende. Det er dog også temmelig arbejdskrævende og fysisk hårdt for fiskerne. Hver fisker kan kun passe 1-2 garn og skal have hjælp til at tømme dem. Fiskeriet omkring Grønlands største by, Nuuk, består således i dag af ca. 70 små joller og ca. 25 større kuttere (25-64 fod).

Fremtidsperspektiver for den grønlandske torsk

Fiskeriet forventes i fremtiden at blive konsolideret, i nogle områder måske ved brug af et pumpe-/sugesystem til tømning af garnene, som er mindre fysisk anstrengende og kan betjenes af færre personer. Hver fisker vil således kunne have flere garn og fange flere torsk – og dermed få et mere stabilt livsgrundlag end i dag. Den grønlandske torskekvote har udviklet sig langsomt fra en prøvebaseret kvote på 9.000 tons i 2009 til 15.000 tons i 2013 og forventes at ligge på det samme niveau i 2014. Fiskeriet følges tæt af biologer fra Grønlands Naturinstitut.