Besøg Royal Greenlands vigtigste produktionscenter i Europa
I 2010 opkøbte Royal Greenland produktionsfaciliteter i Cuxhaven for at påbegynde færdigpakning af rogn fra Grønland. Her 10 år senere har engagementet i den nordtyske havneby udviklet sig betragteligt og byen er i dag Royal Greenlands europæiske kraftcenter med produktion og pakning indenfor fire produktkategorier.
Hvert år modtager fabrikken i Cuxhaven mange besøgende kunder, som i samarbejde med Royal Greenlands produktudvikling og produktansvarlige udvikler nye produkter og koncepter. I dette efterår er besøg ikke muligt; besøg i stedet vores produktion i Cuxhaven her:
Cuxhaven ligger med sin placering optimalt for hurtig og effektiv servicering af kunder på det europæiske fastland og i Storbritannien, men også kunder på andre kontinenter efterspørger den brede vifte af produkter, der produceres og pakkes her. Samling af produktioner og arter i Cuxhaven har skabt stærke synergier i form af vidensopsamling og -deling, ligesom en kompetent og stabil arbejdsstyrke sikrer et højt produktionsniveau og sikre leverancer.
Pakning af kogte og pillede rejer
Royal Greenlands kogte og pillede rejer fanges primært af mindre fartøjer indenskærs i Grønland. De selvstændige fiskere lander deres fangster ved rejefabrikkerne langs den grønlandske vestkyst. Her pakkes en række foodserviceprodukter og industrivarer, medens de fleste detail produkter pakkes i Cuxhaven.
Se film om produktionen af kogte og pillede rejer i Cuxhaven her
Tid:En bred vifte af koncepter og pakningsmuligheder indenfor æsker, folier og chain-pack er tilgængelige.
Se vores detail sortiment indenfor kogte og pillede rejer her
Pakning af lageprodukter
Royal Greenland lageprodukter består primært af et udvalg af koldtvandsrejer i lage tilpasset det enkelte markeds og kundes smag. Desuden tilbydes krebsehaler i lage.
Se film om produktionen af lagerejer i Cuxhaven her
Tid:En bred vifte af størrelser indenfor lageprodukter er tilgængelige
Se vores detailsortiment indenfor lageprodukter her
Chilled Selection
Nærheden til de europæiske markeder skaber, sammen med tilgængeligheden af førsteklasses råvarer fra Grønland, forudsætningen for pakning af vores højkvalitets sortiment af Chilled Selection, Royal Greenlands re-fresh sortiment, som er baseret på den høje råvarekvalitet, der også anvendes til den anerkendte Nutaaq torsk. Chilled Selection pakkes i polystyren bokse.
Se film om produktionen af Chilled Selection i Cuxhaven her
Tid:Specifikationerne på Chilled Selection kan findes i vores on-line katalog med industrivarer her
Se specifikationer på Chilled Selection i vores industridatabase her
Rognprodukter
Stenbider fanges i Grønland, hvor rognen adskilles fra fisken umiddelbart efter fangst. Rognen kommes i saltlage og opbevares i tønder under transport til Cuxhaven. Her kvalitetstestes of renses rognen. saltniveauet sænkes og herefter indfarves rognen og fyldes på glas eller doseringsposer. Afslutningsvis føres emballagen gennem metaldetektor, pasteuriseres og scannes for at sikre, at glassene er intakte.
Se fiskeriet i Grønland og produktionen af rogn i Cuxhaven her
Tid:Flere typer af rogn er tilgængelige
Se vores rognprodukter til dansk detail her