Koldtvandsrejer – status for 2015 og forventninger for 2016
Som tidligere rapporteret i Seafood Insight har der været nogle turbulente år for koldtvandsrejer med reducerede kvoter, faldende tilgængelighed og, som følge heraf, stadige prisstigninger. Men hvad er den aktuelle markedssituation, nu da året rinder ud, og hvad er udsigten for 2016?
Af Ditte LundUafklaret atmosfære på markedet
Priserne for koldtvandsrejer var højere end før ved julesalget i 2014 og er fortsat med at stige igennem 2015 pga. begrænset tilgængelighed og høj efterspørgsel. Men da den canadiske fiskerisæson sluttede i det tidlige efterår, gik prisstigningen i stå, og kurven flader ud, hvilket kunne være et tegn på, at prisen har fundet en balance mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig har efterspørgslen nået et højt niveau og synes at have lagt sig fast på det nuværende niveau. På grund af de høje priser begynder nogle detailhandlere og forarbejdningsvirksomheder at finde alternativer til koldtvandsrejerne i deres produkter, fx ved at bruge billigere varmtvandsrejer i sandwich.
Tegn på et stærkt julesalg
Ud over at erstatte koldtvandsrejer med varmtvandsrejer, forsøger nogle aktører på markedet at reducere deres lager i forventning om, at tilgængelighedssituationen – og dermed priserne – vil ændre sig forud for kvoterne for 2016 for det grønlandske og canadiske fiskeri. Henrik Thune Cordsen, Product Manager for rejer hos Royal Greenland, udtaler:
"Det kommende julesalg ser lovende ud. Vi forventer et relativt fald i volumen i forhold til sidste år pga. de relativt høje priser. Men rejer er en vigtig del af mange julemenuer og på mange middagsborde, særligt i Storbritannien og Skandinavien, og vi tror på, at forbrugerne stadig vil prioritere rejer, selvom de er dyrere end før. Samtidig oplever vi, at vores kunder køber rigeligt ind til jul". Han tilføjer: "Vi tror ikke, at koldtvandsrejer har udkonkurreret sig selv; i stedet har efterspørgslen nu fundet et plateau, og prisen har lagt sig fast på et niveau, der svarer til produktets kvalitet. Koldtvandsrejer hverken er eller bør være et hverdagsprodukt, men skal falde ind under kategorien af varer, man hovedsageligt køber til særlige lejligheder. På den måde har udbud og efterspørgsel nu drevet kunde- og forbrugeradfærd til forholdsvis hurtigt at tilpasse sig denne nye markedssituation."
Forventninger for 2016
Grønlands Naturinstitut (en uafhængig sammenslutning af forskere og biologer, som rådgiver Grønlands regering) har for nylig udgivet deres anbefaling for 2016 for Grønlands rejefiskeri. Deres forskning viser, at de seneste års kvotereduktioner har båret frugt, og at biomassen af rejer i Vestgrønland er stigende. Derudover forekommer der at være en relativt stor volumen af nye rekrutter (små rejer) på vej ind i fiskeriet. Følgelig anbefaler de, at den grønlandske regering sætter kvoten op for 2016.
Det er præcis, hvad der skete, da den grønlandske regering mødtes i midten af november for at fastsætte den grønlandske kvote for 2016. Regeringen satte kvoten for Vestgrønland til 85.000 t, en stigning fra 73.000 t i 2015, men 5.000 t under den maksimale anbefaling fra Naturinstituttet.
Hvad angår den canadiske kvote for 2016, forventes den p.t. at blive sat lavere end niveauet for 2015. Dog er dette endnu ikke fastsat, idet den biologiske anbefaling for Canada ikke er afklaret.
Fortsat bæredygtigt fiskeri
Forøgelsen af den grønlandske kvote får mange til at tro, at priserne kommer til at falde igen, eftersom tilgængeligheden sandsynligvis stiger en smule. Men Product Manager Henrik Cordsen opfordrer til, at man bevarer roen:
"Kvotestigningen i det vestlige Grønland er relativt lille, og vi ved ikke, om den nuværende bestand bliver ved med at vokse, eller om det kun er en midlertidig stigning. Derfor forventes tilgængelighedssituationen i det kommende år at ligne 2015, og det samme gælder for priserne. Først og fremmest ønsker vi, at fiskeriet skal forblive bæredygtigt".
Bæredygtighed fremover
I deres rådgivningsrapport opfordrer biologerne til handling: "Naturinstituttet er ikke i stand til at forklare fuldt ud, hvor stor en andel af stigningen af biomasse skyldes ukendte miljø- og økosystembaserede faktorer. Rejer er en del af et komplekst økosystem, hvori torsk (som spiser rejer) spiller blot én af rollerne, men det påvirkes også af ukendte biologiske, kemiske og fysiske faktorer, fx ændringer i havtemperaturen".
Dette var også konklusionen ved International Cold Water Prawn Forum i København, hvor Carsten Hvingel, forsker ved Havforskningsinstituttet i Norge, advarede om, at en stigning i landinger i Barentshavet og Grønland kunne forstyrre en følsom balance i økosystemerne. Disse er allerede under pres fra skiftende vandtemperaturer, som gør miljøet mere egnet til torsk end til rejer. I det lange løb forventes fangster i Nordatlanten følgelig at falde på trods af den nuværende stigning.
Kilder:
http://www.natur.gl/en/