Bæredygtighed hos Royal Greenland
Fiskeriet er hjertet i vores virksomhed. Det centrale element i vores CSR-politik er at sikre, at vores seafood – fra eget fiskeri eller indkøbt udefra – kommer fra bæredygtige kilder.
Hos Royal Greenland har vi den holdning, at en bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer er en langsigtet, effektiv investering for os som virksomhed og for vores ejere, det Grønlandske Selvstyre, Grønlands befolkning og samfundet som helhed. Corporate Sustainability Manager i Royal Greenland, Lisbeth Due Schonemann-Paul forklarer:
"Med udgangspunkt i vores grønlandske rødder ser vi vores sociale ansvar som en absolut nødvendighed i virksomheden. I de sidste tre år har vi haft en systematisk tilgang til CSR med regelmæssige møder i styregruppen for at følge op på projekter. Vores primære fokusområder er bæredygtigt fiskeri, arbejdsforhold og menneskerettigheder, herunder uddannelse af personale – men miljø, lokalt engagement i Grønland og forretningsmæssig integritet er også områder, vi arbejder med."
Når det er sagt, er der mange forskellige definitioner af bæredygtighed. Vores CSR-politik er baseret på de 10 principper for bæredygtig virksomhedsdrift i FN's Global Compact og CSR-retningslinjerne i ISO26000. Udgangspunktet er at følge lovgivningen i de lande, vi opererer i, og tilstræbe at opfylde internationale principper for ansvarlig virksomhedsdrift.
Bæredygtigt fiskeri
Der findes ingen international definition på bæredygtigt fiskeri. Hos Royal Greenland betragter vi en fiskebestand som bæredygtig, når bestandens tilstand er sund og den forvaltes ud fra et langsigtet perspektiv i overensstemmelse med de biologiske anbefalinger. Det centrale element er, at fiskeriet foregår efter princippet om det "maksimale bæredygtige udbytte", dvs. at der ikke fanges mere af en given bestand, end at den kan reproducere sig, samt at fiskeriet forvaltes under hensyntagen til miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter.
Evaluering af alle arter
Hos Royal Greenland inddeler vi alle arter i vores sortiment i tre kategorier – bæredygtige arter, ikke-bæredygtige arter og arter med mangelfulde data. 90 % af Royal Greenlands indkøbte råvarer ligger i den bedste kategori. Resten kommer typisk fra fiskeri, hvor der mangler pålidelige data. Derudover gennemfører Royal Greenland forbedringsprojekter via organisationen Sustainable Fisheries Greenland for vigtige bestande med problematiske bestandsprofiler, f.eks. hellefisk.
Bæredygtighed og certificeringer
Det er ikke alle Royal Greenlands arter, der er certificeret. Vi mener dog, at en art og fiskeriet heraf godt kan være bæredygtigt uden et certifikat. En auditering efter specifikke krav kan ikke desto mindre styrke forvaltning af, forskning i og undersøgelser af fiskeriet til fordel for både fiskere, og på længere sigt, industrien. I dag er 41 % af Royal Greenlands råvarer MSC-certificerede, og målet er at øge denne andel i de kommende år, især gennem certificering af vores grønlandske råvarer. I øjeblikket er det grønlandske fiskeri efter stenbiderrogn ved at blive certificeret, og ligeledes det grønlandske trawlfiskeri efter torsk, kuller og mørksej i Barentshavet – begge forventes at opnå certificering i 2015. Endvidere har det vestgrønlandske rejefiskeri, som blev certificeret i 2013, været igennem sin første og anden inspektion med gode resultater.
Fuld råvareudnyttelse
Ud over at arbejde med bæredygtighed inden for fiskeriet tilstræber Royal Greenland at reducere spild og udnytte mest muligt af fisken, hvilket giver mening set fra både et økonomisk og et miljømæssigt perspektiv. Den samlede udnyttelse af hele fisk af alle arter, som blev indkøbt ved første salg til Royal Greenlands fabrikker i Grønland i 2013-2014, udgjorde 66 %. Et yderligere potentiale for optimering i 2015 ses for rejeskaller, krabbeskrog og afskær fra torskefiletering. Rejeskaller bruges til fremstilling af rejemel, der videresælges som en forbrugsvare til bouillon- og suppeindustrien. For hellefisk var det gennemsnitlige udbytte 92 %, en stigning fra 84 % i 2008-2009, og her kasseres kun ben og skind. Hoveder og haler sælges til Kina, hvor de er værdsatte suppeingredienser. Friller/finner sælges til Japan til sushi, og fileter sælges i Europa til både detail og foodservice.
