Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Nyheder & Seafood Insight

Den nye M/tr Sisimiut er blevet optaget i Royal Greenlands flåde

19.08.2019

Den nye M/tr Sisimiut er nu officielt blevet døbt og optaget i Royal Greenlands flåde af trawlere ved en officiel ceremoni i Nuuk.

Det var med både stolthed og glæde, at Royal Greenland officielt kunne navngive og byde det nyeste medlem af Royal Greenlands flåde velkommen ved en officiel ceremoni, hvor HR-konsulent Anja Evaldsen døbte trawleren Sisimiut. Inden selve dåben bød CEO Mikael Thinghuus de mere end 200 inviterede gæster velkommen med en tale, hvor han fortalte om alle detaljerne ved det nyeste tekniske vidunder i Royal Greenland-familien:

"Vi er samlet i dag for at byde velkommen til og døbe det nyeste, største og mest moderne medlem af Royal Greenlands trawler-familie. Vi har valgt at fejre ankomsten og dåben af vores seneste familiemedlem med alle jer her i Nuuk, lige ved siden af Royal Greenlands hovedkontor. Og derfor er det ikke den store hemmelighed, at vi lige om lidt officielt og med en vis højtidelighed døber skibet Sisimiut," sagde Mikael Thinghuus.

Den nye Sisimiut, som er den tredje trawler, der bærer dette navn, er dobbelt så stor som sin forgænger med et rumfang på 5000 bruttoton.

Sisimiut døbes

Velkommen til vores nye familiemedlem M/tr Sisimiut - en top-moderne fisketrawler som udnytter fangsten 100%, udleder mindre og giver besætningen de bedste arbejdsforhold.

Tid:

Væsentlige forbedringer

Trawleren er ikke kun større, men har også store forbedringer på væsentlige områder inden for moderne fiskeri, blandt andet er brændstofforbruget ikke øget, selvom trawleren har kapacitet til både længere og hurtigere ture, og skibets tekniske egenskaber giver fuld udnyttelse af fangsten.

"Den nye Sisimiut er i det hele taget designet med meget stor hensyntagen til bæredygtig ressourceanvendelse og miljø. Den nye Sisimiut kommer til at udnytte fisken hundrede procent, fordi vi har egen mel- og oliefabrik ombord. Der vil simpelthen ikke længere være noget udsmid", fortsatte Mikael Thinghuus. Han fremhævede også investeringens betydning, ikke kun for fiskeriet i Grønland som helhed, men også for effektiviteten og kvaliteten samtidig med, at bæredygtigheden forbedres.

Den officielle ceremoni for Sisimiut havde gæster fra Grønlands hjemmestyre og lovgivende forsamling samt kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Kommuneqarfik Sermersooq og andre inviterede lokale og fandt sted onsdag d. 14. august. Efter den officielle ceremoni bød besætningen på Sisimiut alle Nuuks borgere velkommen ombord.

CEO Mikael Thinghuus og Director of Corporate Relations, Jens K. Lyberth

Anja Evaldsen døber M/tr Sisimiut

Fra venstre: Jens K. Lyberth, Anja Evaldsen, Mikael Thinghuus, Malik Olsen og Pauli Olsen

M/tr Sisimiut i solnedgangen

Næste nyhed: Rustet til fremtidens fiskeri i Nordatlanten
...