Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Nyheder & Seafood Insight

Royal Greenland øger investeringerne i det Nordamerikanske marked

12.02.2021

Som en naturlig forlængelse af de sidste års investeringer i råvarer og produktion i bl.a Canada og Chile, øger Royal Greenland nu også investeringerne i firmaets salgs – og marketingaktiviteter på det Nordamerikanske marked.

Firmaets salgskontor i Boston, Massachusetts, blev etableret i 2018 og det er med udgangspunkt i de stærke resultater fra de første år, at Royal Greenland nu udvider aktiviteterne.

Til at stå i spidsen for den yderligere vækst på markedet, byder Royal Greenland velkommen til Søren Dalsager som CEO for Royal Greenland US, Inc. Søren har tidligere været ansat i en lignende stilling i virksomheden fra 1999 til 2008. Søren Dalsager tiltræder sin nye stilling pr. 1. marts 2021 med base i Boston sammen med det nuværende salgsteam. Royal Greenland forventer at kunne udvide staben yderligere i de kommende måneder.  

Royal Greenland fisker, producerer og markedsfører en produktportefølje af fisk og skaldyr af høj kvalitet; snekrabber og kongekrabber, hummere, koldtvandsrejer, hellefisk, torsk, kuller og en række andre arter efterspurgte på det amerikanske marked.  

Royal Greenland er optimistiske omkring udsigterne for det Nordamerikanske marked og har tiltro til, at det styrkede salgskontor i Boston vil bidrage til at booste og maksimere Royal Greenlands salg på det amerikanske marked.

For yderligere information, kontakt venligst Koncern Salgsdirektør Bruno Olesen på mobil +45 40 30 13 55

Se også

Næste nyhed: I Grønland er fiskernes fangster blevet digitale
...