Royal Greenland modtager støtte til tangprojekt i Grønland

Royal Greenland begyndte at dyrke tang tilbage i 2018 i Maniitsoq i eksperimentel skala for at undersøge, om projektet kunne lade sig gøre i grønlandske farvande, og om det kunne skaleres til et punkt, hvor det kunne kommercialiseres. Denne sommer er et nyt produktions-setup blevet implementeret i de kystnære farvande ud for Maniitsoqs kyst.

"Grønland giver en unik mulighed for at dyrke tang af meget høj kvalitet, og det udnytter vi med dette projekt. I løbet af de næste par år sigter vi mod en god høst på ca. 38 tons, som vi kan forarbejde og sælge." - Lars Nielsen, COO i Royal Greenland. 

Maniitsoq-enheden er dog kun begyndelsen på et ambitiøst setup, der er planlagt til at ekspandere eksponentielt i løbet af de kommende år.

"Vi ser et stort potentiale for tang i Grønland. I fremtiden håber vi på at have en produktion, der kan levere langt større mængder", fortsætter Lars Nielsen.

For at støtte udviklingen af projektet har Royal Greenland for nylig søgt og nu fået bevilget 5,5 mio. kr. i midler fra GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) under det danske Landbrugs- og Fødevareministerium. Formålet med samarbejdet med GUDP vil være at støtte den videre udvikling af projektet med særlig vægt på 3 nøgleområder;

• Udvikling af enkle og klimavenlige processer til forarbejdning af frisk tang til en mellemvare med god holdbarhed og funktionalitet til videre forarbejdning
• Udvikling af et smagfuldt, sundt og sikkert produkt, der er klar til konsum
• Undersøge og dokumentere de nye forarbejdningsmetodernes indvirkning på klimaet samt tangens indvirkning på næringsværdierne med henblik på en mere klimavenlig kost med mindre forbrug af kød og et højere forbrug af fisk og planter.

Royal Greenland vil samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Nordisk Tang om ovennævnte emner over en periode på 3 år med start i april 2023.

Tang: rejsen fra idé til kommercialiseret produkt

Royal Greenlands rejse med tang begyndte i 2018, da Nikoline Ziemer, biolog hos Royal Greenland, begyndte at dyrke tang indendørs i et skur i tønder fyldt med havvand for at teste, om hun kunne få tangen til at klække og vokse på reb. I sin forskning besluttede hun sig for at arbejde med to typer tang: vingetang og sukkertang. Begge arter var blevet afprøvet andre steder, og da den grundlæggende forskning allerede var afsluttet på begge arter, var de en nem tilgang til at starte projektet.

Da processen med at udklække begge arter indendørs viste sig at være en succes, fortsatte hun eksperimentet i havet og lagde 100 meter reb ud podet med tang og senere opskalerede hun til 500 meter reb i 2019.

Hvordan man dyrker tang 101:

Hvordan man dyrker tang 101:

Tang dyrkes i en periode på 8-9 måneder, der begynder med klækning i efteråret og høst i løbet af sommeren. Processen med at dyrke tang på reb begynder med moden/mørkere tang, der er klar til at blive brugt til reproduktion. Alle urenheder og kontamineringer fjernes fra algerne, hvorefter tangen tørres i 24 timer, hvilket får materialet til at tro, det er ved at dø. Når algerne er tørret, nedsænkes de igen i havvand, hvor de frigiver alt deres DNA-materiale som en metode til at overleve. Den frigivne biomasse søger mod materiale (i dette tilfælde reb), hvor den kan fæstne sig og vokse. I en periode på 5 uger udsættes algerne skiftevis for UV-lys og mørke, mens de modnes. Efter 5 uger er rebet klar til at blive sat ud i havet, hvor det vokser indtil høst.

Udfordringer med vejr og klækkeri

Processen med at få tang til at klække har givet Nikoline nogle udfordringer under opstarten, hvor nogle reb stod tomme på trods af alle anstrengelser for at få tangen til at sætte sig. Vejret i Grønland har også givet nogle udfordringer; Høsten mislykkedes i sommeren 2022, hvor en sen vinter forårsagede store mængder havis, hvilket forhindrede tangen i at få sollys. Tangen har også vist en følsomhed over for strømme i vandet, hvilket gør valget af den rigtige placering til et nøgleparameter for en vellykket høst.

Et nyt produktions-setup

De 500 meter reb viste sig at være vanskelige at håndtere i åbent vand på trods af rigelig plads under havoverfladen i Grønland, så Nikoline Ziemer begyndte søgningen efter en erfaren partner og slog sig sammen med Arctic Seaweed, en norsk virksomhed med stor erfaring i at opskalere tangproduktioner. Arctic Seaweed har udviklet et holistisk system, der gør det muligt at gennemføre hele processen fra klækkeri til fuldvoksen tang på 10 måneder direkte i havet. Systemet anvender en metode kaldet ’direct seeding’, hvor rebet bliver podet med tang af en maskine og derefter sættes direkte i havet. På denne måde springer man processen med 5-ugers udklækning indendørs over.

Systemet er designet til at holde tove tæt sammen på 5 meter brede paneler, der er spændt mellem metalholdere for at optimere den plads, som anlægget fylder i havet. Det nye tanganlæg kan rumme 16 km reb, hvilket er et stort mål på et ret begrænset areal, der kun måler 150 x 50 meter.

Tangen kan høstes, når den er mellem 1 og 2 meter lang, ved at trække linerne ind én række ad gangen, hvorefter tangen høstes på land med en specialudviklet maskine. En enhed producerer ca. 2,4 kg tang pr. meter, hvilket giver en samlet mængde på lidt over 38 tons per anlæg. 

Nyklækket tang i havet ud for Maniitsoqs kyst

"Det er en fantastisk nyhed, at vi nu kan dyrke tang til kommercielt brug. Det er endnu en god mulighed for at udvikle en lokale produktion og skabe bedre økonomi for både Royal Greenland og Grønland", forklarer Nicoline Ziemer.

Hvorfor Grønland er et godt sted at dyrke tang:

Hvorfor Grønland er et godt sted at dyrke tang:

Tang trives i koldt vand, hvilket også er en god måde at holde konkurrerende arter på afstand, og der er rigelig plads til rådighed til at dyrke tang langs Grønlands store kystlinjer. Med en forskel på 4 meter i tidevandshøjden er tidevandszonen meget eksponeret, hvilket giver en god udveksling af næringsstoffer i vandet, hvilket giver store, flotte planter. 

Kommercialisering af en ny art

Tang er en velkendt og meget anvendt funktionel komponent, hvor den kan forarbejdes og anvendes som f.eks. sødemiddel eller fortykningsmiddel eller som en bestanddel i foder. Men i øjeblikket har tang fra Asien en prisfordel indenfor branchen, hvilket har fået Royal Greenland til at fokusere på at skabe andre produkter med vores tang.

Tang har en klar fordel i forhold til de nuværende fødevaretrends, hvor forbrugerne ønsker at spise mere plantebaserede proteiner og fokuserer på at vælge bæredygtige produkter. Men i modsætning til de asiatiske lande, hvor der er en århundredgammel tradition for at spise tang, er europæerne mindre bekendte med produktet.

"Vi har undersøgt flere nye produkter med tang, og sammen med Nordic Seaweed er vi kommet frem til en meget velsmagende tangpesto, som er udviklet med 3 forskellige smagsvarianter. Pestoen er en god blanding af den trendy tang og den mere traditionelle og velkendte pesto. Tang passer også godt til det nordiske køkken, hvor den kan bruges som ingrediens i supper eller serveres sammen med fisk og skaldyr." - Jan Sonjoki, produktudviklingschef hos Royal Greenland.

Tangpestoen er klar til salg som et pasteuriseret produkt, hvilket er en god måde at starte dialogen med kunderne om tang fra Grønland og lære mere om tang som et kommercielt produkt.

Tangpesto

Tangpesto

Den grønne algepesto findes i 3 smagsvarianter: Traditionel grøn pesto, hvor basilikum er erstattet med tang, tomatpesto med tang og en vegansk version, hvor osten er erstattet af tofu.

Ud over at være lækkert som pesto, har tang flere fordele med hensyn til ernæring; den indeholder en masse forskellige vitaminer og mineraler, og den er kendt som den mest næringsrige plante på planeten, med over 10 gange mere næringsstof pr. kg end nogen anden plante på land. Tang indeholder mere jern end spinat, mere C-vitamin end appelsiner og mere calcium end mælk, for blot at nævne nogle få af dem.

"Det næste skridt inden for produktudvikling er en tangsalat målrettet de nordiske markeder. Generelt passer tang meget godt til vores sortiment af fisk og skaldyr og vil på længere sigt også have mulighed for at blive udviklet til en række forskellige produkter; det kunne f.eks. bruges som en komponent i panering, som en ingrediens til at sænke saltniveauet i fiskefrikadeller eller til at ryge torsk eller laks med." - Marianne Nørtoft Overbye, projektleder og indkøbskoordinator hos Royal Greenland.