Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Nyheder & Seafood Insight

Positive fremtidsudsigter trods et svært 2020

02.06.2021

På vores generalforsamling i Nuuk blev resultatet for 2020 godkendt af vores ejer, Grønlands regering.

Finansielle resultater

Trods en ihærdig indsats har Royal Greenland A/S ikke kunnet kompensere for den finansielle indvirkning af et uroligt marked og de deraf lavere salgspriser, som blev udløst af Covid-19-pandemien.

Koncernen kunne derfor rapportere et underskud før skat for det ordinære resultat for 2020 på 44 mio. DKK. Et tab på yderligere 15 mio. DKK kan henføres til udskiftningen af en pelagisk trawler, hvilket bringer det samlede tab op på 59 mio. DKK før skat.

Image

Royal Greenland oplevede et fald i omsætningen på 9%, hvilket var et direkte resultat af, at prisen på firmaets kerneprodukter styrtdykkede: I løbet af 2020 faldt salgspriserne på skalrejer, kogte og pillede rejer og grønlandsk hellefisk med 15-20%.

Image

Tabet kom efter et rekordår i 2019. Firmaet var således godt rustet, da vi valgte at opretholde fiskeri og produktion på mere eller mindre samme niveau som før og dermed fungere som en stødpude mellem markedet og de mange lokalsamfund, hvor vi fisker og driver indhandling.

De finansielle reserver er intakte

Trods de negative resultater er vores finansielle reserver ikke udfordret, til dels pga. en fornuftig udvikling af vores arbejdskapital. Koncernen forhandlede tidligt i 2020 yderligere kreditfaciliteter på i alt 700 mio. DKK hos kreditinstitutterne, men den ekstra kredit er ikke blevet udnyttet. Der blev i løbet af året iværksat en række foranstaltninger for at beskytte resultatet og likviditeten, såsom ansættelsesstop, lønstop og betydelig reduceret rejseaktivitet.

Produktion opretholdt trods pandemi

Tidligt på året stod det allerede klart, at pandemien ville have en betydelig negativ påvirkning på Royal Greenlands indtjening. Til trods for det, besluttede vi fortsat at fiske, lande og producere i store træk som oprindeligt planlagt. Royal Greenland er ofte den eneste virksomhed inden for fiskeri i lokale byer og bygder og virksomheden har med det stabile produktionsniveau således fungeret som en buffer mellem et faldende verdensmarked og en normal leverandørkæde.

Dette illustreres bedst ved det faktum, at Royal Greenland i 2020 havde 1452 fuldtidsansatte i Grønland, hvilket er 20 flere end i 2019.

Image

Firmaet lossede 62.000 tons fisk og skaldyr fra kystfiskere i Grønland til en gennemsnitspris, der ligger kun knap 7% lavere end i 2019, som var et rekordår. I Atlantisk Canada blev der indhandlet ca. 20.000 tons.

De otte udenskærs fartøjer i koncernens egen fiskeflåde fangede i alt 58.500 tons fisk og skaldyr sammenlignet med 55.700 tons i 2019. De to nye trawlere M/tr Sisimiut og M/tr Avataq, der blev sat i drift i 2019 og tidligt i 2020 fiskede og ydede en betydeligt højere standard. Tillige er lossetiden blevet reduceret fra tre-fire dage til 16-24 timer.

Aktivitetsniveauet i de byer og bygder, hvor vores samarbejdspartnere og medarbejdere bor, har således været stabilt.

Royal Greenland er som en fuldt, vertikalt integreret virksomhed afhængig af indhandling og et godt fiskeri, og i svære tider skal vi også leve op til vores samfundsansvar, selv når det har en høj pris.

Svære markeder

Pandemien har forårsaget to bølger af nedlukninger af samfund i Europa og Japan, samtidig med at der blev iværksat restriktioner for adgang til det kinesiske marked, hvilket har gjort 2020 til et usædvanligt svært år for Royal Greenland.

I løbet af de seneste par år har Royal Greenland-koncernen bevidst rettet sine salgsaktiviteter mod foodservice-sektoren i Europa og mod Asien generelt og mere specifikt mod Kina. For begge tiltag er det målsætningen at nå ud til kunder, som værdsætter og derfor vil betale for kvalitetsprodukter, der kun findes i begrænsede mængder. Det er fortsat en god strategi, men der er ingen tvivl om, at den i 2020 førte til, at Royal Greenland blev særligt hårdt ramt af pandemien.

Salg til foodservice-sektoren i Europa blev ikke kun påvirket af nedlukning af restauranter og hoteller, men også af at mange kantiner på arbejdspladser og uddannelsessteder lukkede.

Image

Kina er i øjeblikket Royal Greenlands største enkeltmarked og udgør 20% af firmaets samlede salg. Det blev påvirket af strengere importregler i Kina og en nul-tolerance-politik ift. Covid-19, hvilket gjorde forbrugerne skeptiske overfor importerede fødevarer generelt og overfor fisk og skaldyr i særdeleshed, samtidig med at havne og kølehuse blev lukket.  Faldet i salget til foodservice-sektoren og de kinesiske restriktioner tvang Royal Greenland til at flytte betydelige mængder til mere konkurrenceprægede salgskanaler og markeder.

Ved udgangen af 2020 viser fordelingen af omsætning per region alligevel en sund risikospredning. Det amerikanske marked er, som det fjerdevigtigste i porteføljen af regioner, vokset til 14% af omsætningen med betydelig efterspørgsel efter snekrabber og kogte og pillede rejer.

Image

Med stabile produktionsmængder kunne vi således garantere levering og formåede samtidig at beskytte vores position på markederne, hvor vi er klar til at vækste sammen med vores kunder, efterhånden som markederne åbner. Hele året prioriterede koncernen lokal tilstedeværelse på markederne og en stærk kundedialog og fremskyndte samtidig udviklingen af digitale produktplatforme.

Se vores industriprodukter

Se vores industriprodukter

Søg i vores omfattende industriproduktkatalog

Gå til produktkatalog

Højt investeringsniveau fastholdt

Trods pandemien bød 2020 også på en række offensive tiltag og investeringer.

Nye joint-ventures i Chile og Canada åbner for nye produkter og markedsmuligheder og virksomheden har også besluttet at gå videre med de planlagte investeringer i trawlere. I 2019 og 2020 blev to nye trawlere indlemmet i flåden, og rejetrawleren M/tr Nataarnaq forventes leveret i slutningen af 2021. Senest er der bestilt en ny fisketrawler, som skal erstatte M/tr Tuugalik, til levering i 2022.

I efteråret 2020 blev den pelagiske trawler Tasiilaq erstattet af en større trawler med større fiske- og frysekapacitet. Det har styrket mulighederne for at udvikle det pelagiske fiskeri i grønlandsk farvand og har allerede haft en positiv indvirkning i 2021.

Fremtidsudsigter

Royal Greenland tror på fremtiden og fokuserer nu på at komme stærkere ud af pandemien og genoprette vækst og indtjening. De gennemførte besparelser giver en lavere nulpunktsomsætning, markederne er begyndt at åbne, og efterspørgslen viser lovende tegn. Baseret på et forsigtigt skøn forventes et overskud på over 100 mio. DKK i 2021.

Se også

Næste nyhed: Hellefisk med skind vinder Cooking Award 2021
...