Optimisme omkring grønlandske rejer - men et fald på verdensplan
På verdensplan er kvoterne for koldtvandsrejer (Pandalus borealis) generelt faldet i løbet af de senere år og på trods af godt nyt fra biologiske undersøgelser om, at bl.a. den grønlandske rejebestand er på vej op, er det overordnede billede, at fangstniveauet for 2018 ikke vil blive meget højere end det lave niveau i 2017. Efterspørgslen på markedet er stadig høj og tiltagende, så det vil fortsat være en udfordring at kunne imødekomme den store efterspørgsel i 2018.
Stigning i den grønlandske forsyning
Den gode nyhed er, at biomassen af rejer i Vestgrønland er i positiv udvikling og i stadig stigning. På baggrund af en risikoanalyse baseret på en kvantitativ model og en kvalitativ evaluering af biomassen og indekser for bestandens sammensætning konkluderer Grønlands Naturinstitut og Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), at biomassen er på vej op. Deres meget grundige analyse fører til en anbefaling om, at kvoten rent bæredygtighedsmæssigt godt kan sættes op med 17 % fra 90.000 ton til 105.000 ton (Kilde: www.natur.gl).
På grund af den fælles forpligtelse om at sikre en stabil kvoteudvikling for fiskeriet og en beslutning på ledelsesplan for det vestgrønlandske rejefiskeri bør den maksimale forøgelse af kvoten år for år dog ikke overstige 12,5 %, og det er derfor besluttet, at den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for 2018 vil være 101.250 ton (Kilde: http://naalakkersuisut.gl).
Royal Greenland samt alle øvrige aktører inden for fiskeriet i Grønland støtter en bæredygtig udvikling i fiskeriet. Som et ekstra initiativ bestræber Royal Greenland sig på at fiske efter større rejer for at opfylde kundernes behov og samtidig sikre, at de unge og mindre rejer kan vokse sig store. Desuden har Royal Greenland investeret massivt i udforskningen af nye fangstområder nord for de traditionelle fangstområder i Vestgrønland. Disse områder er kun isfri få måneder om året, og afstanden til havnene og indhandlingsfaciliteterne er lang, men ud fra de første prøvefangster ser det ud til, at disse områder, hvor der aldrig har været fisket, har ret betydelige rejebestande. En udvidelse af fangstområdet vil tage noget af presset fra bestanden i Vestgrønland og være med til at understøtte en sund udvikling.
Canadisk usikkerhed
Den canadiske kvote, hvor der for nogle områder skete reduceringer på op til 62 % i 2017, forventes også at være lav i 2018. Forventningen er, at den canadiske rejebestand bliver nødt til at have en lignende rekonvalescenstid, som der har været for den grønlandske rejebiomasse, hvor fiskeriet nu igen er på vej op efter flere år med reduceringer. Rejebiomassen overvåges nøje, og den første biologiske anbefaling for området Gulf of St. Lawrence er netop blevet gjort officiel af DFO (Department of Fisheries and Oceans). Her er anbefalingen en reducering på 40 % for den kommende periode. Den biologiske anbefaling for områderne 0-6 kommer på et senere tidspunkt, men der forventes også en vis reducering for de sydligste områder. Den canadiske regering vil fastsætte kvoterne på baggrund af de biologiske anbefalinger, før fiskeriet starter.
Efterspørgslen på rejer
Efterspørgslen på både skalrejer og kogte og pillede rejer er fortsat stor. På de traditionelle markeder i Europa og USA er der en stabil efterspørgsel på mellemstore til XL-rejer på trods af en del prissvingninger, mens de asiatiske markeder har set en markant stigning i efterspørgslen på alle størrelser.
Det er vores anbefaling, at køberne overvejer deres størrelsessammensætning for rejerne og undersøger, om sortimentet eventuelt kunne omfatte flere størrelser. F.eks. store rejer til mere eksklusive retter som rejecocktails og forretter, mens mindre rejer passer perfekt i en sandwich eller rejesalat, hvor de kan fordeles bedre, og det ser ud, som om retten indeholder flere rejer i forhold til større rejer med samme antal gram.
