Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Nyheder & Seafood Insight

Oplev det bedste fra Nordatlanten

23.04.2019

Royal Greenland ser frem til at byde kunder og kollegaer velkommen til stand 5-121 ved dette års Seafood Expo Global, hvor vi vil præsentere et stort og alsidigt udvalg af frosne og kølede kvalitetsfisk og -skaldyr fra Nordatlanten.

Som en fuldt vertikalt integreret virksomhed fanger, forarbejder og leverer vi vildtfanget fisk og skaldyr af høj kvalitet. Vores egen fiskerflåde og et samarbejde med mere end 1500 selvstændige fiskere over hele Nordatlanten er med til at sikre, vi kan levere fisk og skaldyr i verdensklasse. Vores forarbejdning udføres med respekt for de delikate råvarer, inden vores produkter sendes ud til forbrugere over hele verden. 

På land i Vestgrønland samt i Newfoundland og Quebec i Canada afleverer selvstændige fiskere deres fangster på et af vores mere end 40 landanlæg og fabrikker langs kysterne. De lokale placeringer tæt på gør det muligt for Royal Greenland at få adgang til et bredt udvalg af lækre, friske fisk og skaldyr og sikrer samtidig tusindvis af arbejdspladser i de lokale samfund.

Vores primære produkter

Royal Greenlands sortiment af naturfisk omfatter bl.a. hellefisk og Atlanterhavstorsk af udsøgt kvalitet. Med MSC-certificeringen af havfiskeriet efter hellefisk i Vestgrønland kan vi nu tilbyde vores kunder ensartede MSC-fileter og -portioner uden ben samt et udvalg af produkter med koldrøget og varmrøget hellefisk.

Inden for skaldyr og rogn har Royal Greenland et stort kvalitetsudvalg af nogle af verdens mest populære og eftertragtede delikatesser fra Nordatlanten: koldtvandsrejer, snekrabbe, hummer, kammuslinger og stenbiderrogn.

Som en fuldt vertikalt integreret virksomhed tager Royal Greenland ansvar for alle trin på vejen fra hav til bord med det formål at levere vildtfanget fisk og skaldyr af allerhøjeste kvalitet fra Nordatlanten og Det Nordlige Ishav til forbrugere over hele verden.

Udover sortimentet af naturfisk og skaldyr vil Royal Greenland også have et udvalg af røget fisk og convenience-produkter såsom varm- og koldrøget hellefisk, laks og Atlanterhavstorsk samt et udvalg af paneret fisk.

Oplev Grønland i virtual reality

Som en helt ny attraktion på vores stand kan du komme og opleve miljøet og stemningen på Grønland på egen hånd og bl.a. opleve vores kystfiskeri efter hellefisk i Diskobugten via virtual reality - det er næsten som at være der selv.

Næste nyhed: Årsrapport 2018
...