Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Nyheder & Seafood Insight

Nye opkøb skaber vækst

12.05.2020

Royal Greenlands North Atlantic Champion-strategi indeholder bl.a. en ambition om at øge ressourcegrundlaget. En række kriterier skal være opfyldt, før investering i nye virksomheder kan foretages. I 2019 investerede Royal Greenland imidlertid i to nye virksomheder med priviligeret adgang til ressourcer og forretningsområder, der passer ind i de øvrige aktiviteter.

Ifølge Royal Greenlands North Atlantic Champion-strategi skal en række kriterier være opfyldt, før virksomheden kan træffe beslutning om at investere i yderligere virksomheder. Helt konkret skal en udvidelse af forretningen være betinget af, at nyovertagelserne er et godt match til Royal Greenlands eksisterende forretning, en overtagelse skal give priviligeret adgang til kvoter eller fangster, Royal Greenland skal kunne skabe merværdi i den værdikæde, vi træder ind i, og sidst men ikke mindst må de nye investeringer ikke udgøre en væsentlig økonomisk risiko for de eksisterende aktiviteter.

I 2019 investerede Royal Greenland i to nye virksomheder med priviligeret adgang til ressourcer.

A&L Seafood i Nova Scotia er en virksomhed, som Royal Greenland har kendt gennem mange år, og vi har siden 2016 haft en ejerandel på 25% i virksomheden via vores ejerskab af Quin-Sea Fisheries.

I 2019 erhvervede Royal Greenland den samlede aktiebeholdning i den veldrevne virksomhed, som særligt er kendt for sine snekrabber. A&L Seafood yder et væsentligt bidrag til Royal Greenlands stærke position inden for snekrabber.

Byen Porvenir ligger i den sydligste del af Chile næsten stik syd og over 13.000 km syd for Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk. På trods af afstanden og beliggenheden – eller måske nærmere på grund af den – er Porvenir ikke så langt fra det, vi kender; koldt polarklima, koldt vand, anerkendte lokale fiskearter og stor ekspertise i at drive aktiviteter under de særlige forhold.

I området har Royal Greenland erhvervet 50% af International Seafood, der blandt andet fanger og forarbejder tre krabbearter, der minder om kongekrabbe, snekrabbe og brun krabbe, og som er et godt supplement til Royal Greenlands portefølje.  Virksomheden har også andre produkter, herunder kammuslinger og søpindsvin, som er produkter, vi allerede kender til.

Virksomhedens produkter efterspørges dermed på verdensmarkedet af de samme kundetyper, som Royal Greenland allerede handler med i dag. Royal Greenland har trods den store afstand et mål om, at vi kan udnytte vores erfaringer og brede tilstedeværelse på verdensmarkedet til at skabe merværdi i den værdikæde, som International Seafood indgår i.

Næste nyhed: Rekordresultat og fortsat vækst for de nordatlantiske aktiviteter
...