Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Nyheder & Seafood Insight

Nutaaq® Torsk i finalen – SEG 2018 Seafood Excellence Global

03.04.2018

Vi er stolte over at annoncere, at Nutaaq® Torsk er blandt finalisterne ved prisuddelingen Seafood Excellence Global 2018 på Seafood Expo Global i Bruxelles (SEG) den 24.-26. april 2018. Vinderne af konkurrencen vil blive offentliggjort på SEG tirsdag den 24. april 2018, hvor et panel af anerkendte eksperter bestående af seafoodindkøbere fra detail- og foodservicesektoren samt nye produkter eksperter vil bedømme finaleprodukterne.

Nutaaq® Torsk er udvalgt som finalist for årets bedste seafoodprodukt i kategorien:

"Bedste hotel-/restaurant-/catering-produkt (HORECA)"

"Vi er naturligvis utroligt glade for, at komiteen for Seafood Excellence Global i den grad værdsætter den unikke kvalitet, der kendetegner Nutaaq®, som er fremkommet gennem en innovativ fiskeri- og bearbejdningsmetode i de grønlandske fjorde," udtaler Hanne Kvist, Director for Group Market Development & Marketing i Royal Greenland A/S.

Med højst to timer fra vand til fryser byder Nutaaq® Torsk på en helt ny torskeoplevelse – en ekstremt frisk filet, som bliver perfekt saftig og mør ved tilberedning. Produktet sætter i sandhed nye kvalitetsstandarder for torsk, da det er mere frisk, mere hvidt og mere smagfuldt.

Nutaaq® Torsk-konceptet er udviklet i samarbejde med lokale fiskere i Grønland. De lokale fiskere lægger deres garn ved et klippefremspring, så torsken føres ind i garnet og ikke så nemt kan slippe ud igen. Den gamle, skånsomme fangstmetode er både selektiv og miljøvenlig.

Når garnet er fuldt, transporteres det af fiskerne til havvandsbassiner. Her svømmer torskene stille og roligt direkte ind i havvandsbassinet uden at forlade havet. Royal Greenlands brøndbåd henter med jævne mellemrum torskene fra havvandsbassinet og transporterer herefter sikkert og skånsomt torskene ned under dækket i cirkulerede havvandsbrønde til fabrikken.

Sådan bliver den fineste torsk til Nutaaq®
Den ekstra hurtige og nænsomme forarbejdning er hovedårsagen til Nutaaq® torskefileternes enestående kvalitet. Når torskene ankommer på fabrikken, bliver de først bedøvet og derefter hurtigt slagtet og afblødt i iskoldt vand, så det sikres, at alt blodet straks løber ud af kødet. Det giver en ensartet kvalitet og sikrer, at der ikke er røde pletter.

Torsken bliver herefter renset, får fjernet hoved og fileteret, inden den bliver stiv, i én mekanisk proces, hvorefter den udskæres i perfekte stykker ved håndkraft. Det erfarne udskæringsteam gennemgår hver filet nøje for at se, om der er røde pletter eller revner i fileten, da fileten i så fald ikke kan klassificeres som Nutaaq®. Læs mere om Nutaaq® Torsk her.

Mød Royal Greenland, og oplev Nutaaq® Cod på Seafood Expo Global den 24.-26. april 2018
Du finder Royal Greenland på stand 121 i hal 5. Royal Greenland-repræsentanter fra alle markeder vil være til stede på messen. Kontakt dit lokale Royal Greenland-kontor for at booke et møde og få oplysninger om gratis VIP-tilmelding. Find kontaktoplysninger her.

Næste nyhed: Optimisme omkring grønlandske rejer - men et fald på verdensplan
...