Ingredienser
10 stk. stegte rugmelspanerede sild
5 store rødløg
1 stk. fennikel
1 l. fiskefond
½ l. piskefløde
maizena
50 g dijonsennep
800 g kogte kartofler
1 bundt dild
100 g kapersbær
salt og peber, smør og olie
Syltelage
1 l. eddike
1 kg sukker
5 stk. laurbærblade
2 stk. dildstilke
peberkorn
Fremgangsmåde
Tilbered fisken efter anvisning på emballagen.
Kog eddike og sukker op med laurbærblade, dildstilke og peberkorn til en syltelage og afkøl.
Læg sildefileterne i halvdelen af lagen.
Del rødløgene i tykke ringe og kom dem i den resterende lage. Lad sild og løg trække på køl i mindst 2 timer, og gerne natten over.
Skær fennikel i tynde skiver og læg i koldt vand.
Kog fiskefond op og tilsæt piskefløde, jævn med maizena og smag til med dijonsennep, salt og peber.
Del kartoflerne i mundrette bidder og kom dem i saucen. Tilsæt masser af hakket dild.
Server straks de stegte sild med dildkartofler, og pynt med syltede rødløg, fennikel og kapersbær.