Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Se Alle opskrifter
Fisketimbale med rogn og torsk

Fisketimbale med rogn og torsk

  • Loin
  • Stenbiderrogn
  • Torsk
Tid:35 min.
Portioner:10
Tid:35 min.
Portioner:10

Ingredienser

200 g stenbiderrogn
400 g torskekloins
50 g æggehvide
150 g fløde
4 stilke bredbladet persille
5 rødbeder
10 gulerødder
½ l. gulerodsjuice
50 g smør
½ blomkål
1 dl kaperslage
3 spsk akaciehonning
1 bk. sakura cress el. alm. karse
1 lille bdt. dild
salt og peber

Fremgangsmåde

Kør de optøede torskeloins seje med fint salt og lidt friskkværnet peber i en blender. Tilsæt fløde, æggehvide, 100 g rogn samt finthakket bredbladet persille. Fyld farsen i silikoneforme og bag i ovn i 25 min. v. 75°C.

Skær rødbederne i tynde skiver og kog dem i saltet vand til de er møre og læg dem i isvand.

Snit gulerødderne på langs og pocher halvdelen i gulerodsjuice i 3 min. Kog den anden halvdel mør i juicen og blend med smør til en lind puré. Tilsæt evt. gulerodsjuice, hvis den ikke er lind nok. Smag til med salt og peber og fyld puréen på en sprøjtepose.

Skær det yderste lag af blomkålen, hak det fint og læg det i isvand.

Rør kaperslage og honning sammen ved svag varme.

Anret rødbederne og pensl med lagen. Læg de bagte timbaler på rødbederne og fordel gulerødder, gulerodspuré, blomkål, dildkviste, sakura cress/karse og lidt rogn ovenpå.

Næste opskrift: Pretzel Cod Bites med chilimayonnaise, rødbedspirer og spinat
...