Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Foodservice Nyheder

Bæredygtighed - det naturlige valg

10.01.2021

Royal Greenland har for nyligt lanceret et nyt, opdateret bæredygtighedsprogram, som tager udgangspunkt i vores mission og overordnede strategi samt FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

Royal Greenlands bæredygtighedsprogram bygger på fire prioriteter indenfor rammerne af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling:

  • Bæredygtigt fiskeri - Verdensmål #14: Livet i havet
  • Ansvarligt aftryk - Verdensmål #12: Ansvarligt forbrug og produktion
  • Det sunde arbejdsliv - Verdensmål #8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
  • Uddannelse i Grønland - Verdensmål #4: Kvalitets uddannelse

Vores mål og ambitioner indenfor bæredygtigt fiskeri baserer sig på FNs verdensmål #14, og her går vi i vores bæredygtighedsprogram ambitiøst ind i, hvordan vi arbejder med Bæredygtige Råvarer og Udvikling af Fiskeriet, herunder flere nye arter. Det er helt naturligt for os i kraft af, at vi er den største fiskerivirksomhed i Nordatlanten.

Royal Greenland er ejet af det grønlandske selvstyre og er tillige Grønlands største arbejdsplads med 40 fabrikker ned langs den grønlandske vestkyst. En femtedel af befolkningen lever af fiskeri. Derfor har det, vi gør, stor indflydelse på landet. Vi lever af det, havet giver os, og det skal vi sikre til de kommende generationer. Kort fortalt – bæredygtighed har højeste prioritet.

Et initiativ er f.eks. arbejdet for at øge antallet af bæredygtige fiskerier og andelen af certificerede fiskerier og dermed også imødekomme den stigende efterspørgsel efter MSC- og ASC-certificerede fisk og skaldyr.

Et andet initiativ er at udnytte havets ressourcer bedre og på ansvarlig vis for at kunne bidrage med mad til den stadigt voksende verdensbefolkning. Flere arter skal udvikles kommercielt og gøres tilgængelige som fødevarer. Allerede nu arbejder en afdeling hos Royal Greenland med forsøgsfiskeri og udvikling af arter som blandt andet søpindsvin og tang.

Vores mål og ambitioner indenfor ansvarligt aftryk baserer sig på FNs verdensmål #12 og her arbejder vi med vores eget klimaaftryk ved at se på alt fra vand- og energiforbrug til emballage og transport, produktgruppers carbon footprint, og gennem at udnytte fiskeriet til at give så meget mad og så lidt affald som muligt. I bæredygtighedsprogrammet kan man bl.a. læse: ”Der er en begrænset mængde fisk i havene og det forpligter os til at udnytte fisken bedst muligt, når først den er fanget”.

Dette tankesæt er noget, der kendetegner Royal Greenland som virksomhed. For vi er ikke som de fleste andre kommercielle virksomheder. Vi ejes af den grønlandske stat og befolkningen, og at tænke bæredygtighed er vigtigt. Det er i vores DNA, det er i vores natur.

Bæredygtighedsprogram med målbare mål og ambitioner

Arbejdet med det bæredygtighedsprogrammet er ledet af Royal Greenlands CEO, og mange ansatte fra hele organisationen er indblandet i det fortsatte arbejdet med nye forbedringsprojekter og initiativer. Vores bæredygtighedsprogram er ambitiøst og godt gennemarbejdet med målbare mål for 2022 og ambitioner for 2030 med punkter, som vi arbejder med kontinuerligt og vil blive bedre til.

Se også

Næste nyhed: Kantinens nye normal
...