Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Foodservice Nyheder

Hvor kommer fisken fra?

23.01.2012

For at foretage et informeret valg om hvilken fisk man sætter på menuen, er det vigtig at vide hvor fisken er fanget, da der er store forskelle på hvilke bestande der forvaltes bæredygtigt.

Verdensnaturfonden anbefaler for eksempel at man spiser torsk fra Barentshavet og den østlige Østersø, men ikke fra Nordsøen. Ligeledes betragtes hellefisk fra Vestgrønland som værende fra en sund bestand, mens den østgrønlandske hellefisk er mere problematisk.

Producenter skal angive fangstområde på emballagen og på alle vores etiketter finder du en lille kode som afslører hvor fisken er fanget, dette kaldes FAO-koden. FAO står for Food & Agriculture Organization og er et organ under FN som arbejder for at fremme bæredygtig udvikling af landbrug og fiskeri.

Billedet viser en oversigt over de fangstområder FAO har inddelt verdenshavene i.

Royal Greenlands fisk kommer primært fra FAO21 og 27 - For eksempel vil kogte og pillede rejer typisk komme fra FAO21 det nordvestlige Atlanterhav og torsk fra FAO 27 Barentshavet. 

Næste nyhed: Spis torsk med god samvittighed
...