Food trends 2021
Det er ikke nogen nem opgave at forudsige tendenser for føde- og drikkevareindustrien, især ikke efter et tumultagtigt 2020. Men nu hvor 2020 (endelig) ligger bag os, vil vi give vores bud på, hvad der rører sig indenfor foodservice i 2021.
Sammen med vores huskok Jan Zoutenbier har vi givet vores bud på nogle af de tendenser, som vi tror vil dominere branchen i 2021:
1. Stadig stort fokus på bæredygtighed
Det kan virke lidt søgt stadig at lægge vægt på bæredygtighed som en trend, så lad os i stedet kalde det en ændring af tankegangen, hvor en overordnet bæredygtig tilgang til livet er ved at blive den nye standard. For mange forbrugere betyder det et skift i retning af lav påvirkning eller lokale virksomheder samt brands og producenter, der lever op til de individuelle værdier såsom "mindre madspild", "reduceret CO2-aftryk", "genanvendelig plast" eller "bæredygtigt fiskeri". Og når vi taler om at reducere madspild, forventes måltider efter principperne rod-til-stilk/næse-til-hale fortsat at vinde indpas:
Bæredygtighed - det naturlige valg
Bæredygtighed - det naturlige valg
Nysgerrig efter at høre om Royal Greenlands tilgang til bæredygtighed? Dyk ned i vores omfattende bæredygtighedsprogram her
“Vi ser en klar tendens i branchen, hvor utraditionelle ingredienser som tang, insekter eller upcyclede fødevarer, som normalt betragtes som madaffald, bidrager til at reducere produktets samlede energiforbrug. Generelt ønsker vi at arbejde med og forholde os til produkter og virksomheder, der både fremstiller gode produkter og gør en forskel i verden.”
– Jan Zoutenbier, køkkenchef og produktudvikler hos Royal Greenland.
Mød vores huskok Jan Zoutenbier
Mød vores huskok Jan Zoutenbier
Jan Zoutenbier har været ansat i Royal Greenland i 8 år og er en af vores huskokke. Han har adskillige uddannelser inden for fødevarer: Food Architect, procesteknolog med specialer inden for bl.a. fødevarer og har fungeret som køkkenchef over flere kontinenter og på flere 4*-hoteller.
Når det drejer sig om fisk og skaldyr, elsker Jan især at arbejde med hellefisk, fordi den er nem og alsidig at tilberede og passer godt til mange forskellige smage.
2. Frosne fødevarer
Da nedlukningerne ramte Europa i foråret 2020, stod mange restauranter tilbage med enorme lagre af friske fødevarer og ingen kunder at servere dem til, hvilket uundgåeligt resulterede i en masse madspild. Tiderne er stadig ikke vendt tilbage til normalen, idet samfundet stadig veksler mellem genåbning og nedlukning. Derfor tror vi, at der vil komme nyt fokus på frosne fødevarer på grund af de indlysende fordele ved at have et fleksibelt lager og stabile priser i disse udfordrende tider.
“I mange tilfælde kan frossen mad være bedre end frisk. Produktet fryses, når det er mest næringsrigt og - særligt for fisk og skaldyr - ofte kun få timer efter fangsten.”
– Jan Zoutenbier, køkkenchef og produktudvikler hos Royal Greenland.
Hvorfor vælge frossen fisk?
Hvorfor vælge frossen fisk?
Vi har spurgt vores eksperter om alle fordelene ved frosne fisk og skaldyr. Læs alle årsagerne til, at du skal vælge frosne fisk og skaldyr her!
3. Food to-go: Restaurantoplevelser i hjemmet
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at den største tendens i 2020 vil fortsætte langt ind i 2021. Restauranter og herunder segmentet for finere madlavning, der i høj grad er afhængige af at præsentere maden og give en helhedsoplevelse, har været nødt til at gå andre veje og levere fantastiske måltider til deres gæster, som de kan servere derhjemme.
“Jeg ser denne tendens fortsætte et godt stykke ind i 2021, og den kan endda udvide sig til måltidssæt til finere madlavning, i takt med at forbrugerne har mindre festligheder og middagsselskaber hjemme hos sig selv, eller til hverdagsretter såsom morgenmadssæt, efterhånden som vi bliver trætte af at lave alle vores måltider derhjemme.”
– Jan Zoutenbier, køkkenchef og produktudvikler hos Royal Greenland
4. Tidskrævende eksperimenter og nye færdigheder
Fermenterede eller syltede fødevarer, bagning med surdej, tørmodnede proteiner, kombucha, og meget mere – nedlukningerne har fået os til at prøve dem alle sammen! Den ekstra tid derhjemme har fået os til at eksperimentere mere med vores mad:
“Nedlukningerne har givet os tid til at fordybe os i disse tidskrævende eksperimenter, hvor vi leger med smag, konsistens og tid til vores mad for at intensivere og diversificere vores madoplevelse.”
– Jan Zoutenbier, køkkenchef og produktudvikler hos Royal Greenland.
En del af denne tendens kan føre til endnu flere virtuelle madlavningskurser, hvor fremtrædende kokke deler deres tips og tricks eller vejledninger til deres foretrukne aktiviteter i køkkenet under nedlukningen. Bliv inspireret af deres onlinemadlavning, når du sammensætter din takeawaymenu for at følge denne forbrugertendens, eller til forberedelse af måltider, når verden åbner op igen – mange af disse metoder giver lang holdbarhed og ekstra fleksibilitet i køkkenet.