Fisk er sundere end frygtet!
De gode egenskaber ved fisk overstiger langt de dårlige, selv om fisk kan indeholde tungmetaller.
Alle ved, at fisk er sundt, og mange ved, at fisk kan være forurenede, fordi de let optager og lejrer tungmetaller og andre rester af giftige udledninger fra landbrug, industri og husholdninger.
Hvordan gebærder man sig så? Spis – spis ikke? Det kan en videnskabelig svensk undersøgelse svare på.
Fisk er nemlig langt bedre, end de er dårlige. Undersøgelsens konklusion er, at fordelene ved at spise fisk i forhold til risikoen for at udvikle eksempelvis hjertesygdomme er markant større.
Blodprøver fra testpersoner
Selv om det stadig er nødvendigt at være på vagt overfor indholdet af bly og andre tungmetaller i store rovfisk som aborre, tun, haj og sværdfisk. Disse arter lever af at spise mindre fisk og derfor ophobes større koncentrationer af tungmetaller sig i dem.
Den svenske undersøgelse blev præsenteret i det amerikanske ernæringstidsskrift American Journal of Clinical Nutrition. Den er foretaget på Umeå Universitet og beskrives også på det amerikanske net-sundhedsmedie WebMD.
Forskeren Maria Wennberg og hendes kollegaer studerede 900 svenske mænd og kvinder, som redegjorde for, hvor meget fisk de spiste og fik målt indholdet af bly og selen i deres røde bloglegemer.
Generelt har skandinaver gennemsnitligt lavere koncentrationer af bly i kroppen end de fleste andre folkeslag. Hos personer med høje koncentrationer af tungmetaller i kroppen kunne ikke registreres en højere rate af hjertesygdomme. Mens personer, der spiste meget fisk, havde en lavere risiko for hjerte-karsygdomme. Det blev derfor konkluderet, at det højere indhold af tungmetaller ikke kunne påvises at være skadeligt.
Mænd spiser mere fisk
"Værdien af de beskyttende stoffer i fisk overstiger de skadesvirkninger, der kan komme af at spise fisk trods risikoen for at ophobe koncentrationer af kviksølv", siger Maria Wenneberg til WebMD. Hun pointerede, at ser selvfølgelig er tale om fisk, der ikke overstiger grænseværdierne og stadig af myndighederne erklæres egnede som menneskeføde.
De amerikanske fødevaremyndigheder anbefaler lige som de danske, at alle spiser fisk 1-2 gange om ugen. En undersøgelse foretaget af Fødevarestyrrelsen har imidlertid vist, at det åbenbart er svært at leve op til.
Fødevarestyrrelsen undersøgte knap 3000 danskeres spisevaner og kom frem til, at især kvinderne er tilbageholdende med at spise fisk. Af de 3000 spiser hver fjerde mand til gengæld fisk 3-4 gange om ugen. Det samme gjaldt kun for 14% af kvinderne.
Især laks, sild og hellefisk er beriget af et særligt højt indhold af de sunde omega-3 fedtsyrer.
Kilder:
www.fpn.dk