Brainfood
I dag kender de fleste de officielle kostråd. I store træk handler de om at spise frugt, grønt, fisk, magert kød, kartofler, ris/pasta af den grove slags, fuldkorn, vand, ingen sukker, mindre fedt alt sammen krydret med lidt motion. Resultatet af alt dette skulle gerne blive en sund krop, men hvad med hovedet? Hvad har vores hjerner egentlig brug for (ud over måske at blive brugt lidt mere aktivt)?
En korrekt sammensat kost giver kroppen de næringsstoffer den har brug for. Eksempelvis har undersøgelser vist, at den hastighed med hvilken cellerne i hjernen producerer vigtige substanser, som neurotransmittere, er afhængig af forekomsten af visse forstadier til disse stoffer, hvilke vi, til en vis grad, får igennem vores kost.
Man ved at hjernen er plastisk. Det vil sige at forbindelserne mellem nervecellerne ændrer sig hele tiden afhængigt af aktivitetsniveauet i hjernen og de erfaringer man tilegner sig. Denne egenskab er vigtig når man "reparerer" hjerneskader, men også ved sygdomme som Parkinsons, Alzheimers, demens og depression. Desuden forskes der i hvordan mennesker generelt kan forbedre hjernens kognitive evner, for eksempel styrke koncentrationsevnen og forbedre indlæring.
Brændstof til hjernen
En af de ting man diskuterer, er den såkaldte "brainfood". Udgangspunktet er, at da hjernen er plastisk og konstant forandrer sig, har den brug for brændstof og det er ikke alle typer af brændstof kroppen selv kan danne. Det bliver man derimod nødt til at få gennem kosten. Det drejer sig blandt andet om Omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler som indgår i opbygningen af nerveceller. Derudover stoffer som stimulerer vækst og aktivitet, de såkaldte Brain-Derived Neurotrophic Factors eller BNDN, og antioxidanter som beskytter hjernens celler.
D-vitamin er et af de vitaminer der er allervigtigst for hjernen. Huden kan selv danne D-vitamin når den udsættes for sollys, derudover findes det blandt andet i fede fisk som laks, sild og sardiner.
I rørsukker og tomater finder man uridin, som indgår i opbygningen af proteiner. Sammen med Omega-3 fedtsyren DHA stimulerer uridin væksten af synapser og øger hukommelseskapaciteten. Noget tyder også på at begge stoffer kan være til gavn ved depression hos mennesker.
Når det gælder BNDF-stoffer fremhæves krydderier som gurkemeje, rosmarin og salvie. Gurkemeje har i flere undersøgelser vist sig at have en beskyttende virkning på hjernen hos mus. Rosmarin indeholder flere stoffer som synes at øge danningen af nerveceller i de centre i hjernen der har med hukommelsen at gøre, og fra forsøg med dyr mener man at rosmarinsyre kan have en gavnlig effekt på depression. Det er også dokumenteret at salvie kan dæmpe muskelkramper og mindske hukommelsestab ved demens.
Guf til hjernen
Bær – specielt blåbær – betegnes ind imellem som "Brain food" eller "Super food" og på engelsk kaldes de endda "brain berries". De nyttige egenskaber kommer fra bærrenes indhold af flavonoider, som fungerer son antioxidanter. Antioxidanter beskytter blandt andet imod de såkaldte frieradikaler, som ødelægger cellerne og er blevet sat i forbindelse med aldringsprocesser i hjernen.
Nødder er også et godt eksempel på hjernemad. Paranødder, valnødder, jordnødder og mandler fremhæves især for deres indhold af Omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og E-vitamin.
Vi må heller ikke glemme chokolade! Ikke den lyse, som indeholder alt for meget sukker og fedt, vælg i stedet den mørke. Chokolade fremstilles af kakaobønner som er meget rige på flavonoider, som er sat i forbindelse med mindsket risiko for blodpropper i hjertet og hjernen – og som muligvis også modvirker udviklingen af demens. Ældre mennesker som får en kost der indeholder mange flavonoider (fx fra vin, the og chokolade) har således vist sig at have en bedre kognitiv funktion end andre ældre.
Spis meget fisk
Og så er der selvfølgelig fisk, som man helst skal spise masser af, fordi fiskens indhold af Omega-3 fedtsyrer beskytter imod blodpropper i både hjerte og hjerne. Der findes Omega-3 i hørfrø og nødder, men den specielle fedtsyre der hedder DHA findes kun i fisk og forskere mener at en kost baseret på fisk er en grundforudsætning for den evolutionære udvikling af menneskets store hjerne. Får man ikke DHA viser undersøgelser at der er en øget risiko for sygdomme som demens, depression og skizofreni og forsøg med dyr har vist at mangel på DHA kan føre til mindsket motorisk indlæringsevne. Et engelsk studie antyder desuden at børn som får DHA tilskud klarer sig bedre i skolen, både motorisk og kognitivt. Jo federe fisk jo mere DHA, så forkæl din hjerne ved at vælge laks, hellefisk og sild.
