FIP på hummerfiskeri i Newfoundland i fase 4
Royal Greenland igangsatte i marts 2019 et såkaldt Fishery Improvement Project (FIP) på det canadiske hummerfiskeri i Newfoundland & Labrador. Styring og implementeringen er siden overgået til The Association of Seafood Producers (ASP) som driver processen frem mod en eventuel MSC-certificering.
I 2018 introducerede Royal Greenland hummer fra Newfoundland i vores sortiment, hvor et simpelt produktionsset-up dengang gav mulighed for at tilbyde rå, frossen hummer. Siden da har både ambitioner og markedsefterspørgslen vokset sig større, og vores produktionsfaciliteter består nu af tre fabrikker i hhv. Conche, New Harbour og Southern Harbour. I dag kan vi dermed tilbyde rå og kogte, frosne hummere, samt levende hummere fra det moderne produktionsanlæg i New Harbour.
Den voksende hummerforretning har affødt et ønske om på sigt at få fiskeriet MSC certificeret. På baggrund af en MSC forundersøgelse (pre-assessment) blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skulle se på rammerne for at adressere de nødvendige forbedringer i fiskeriet.
Kort om MSC-processen
Kort om MSC-processen
Processen for at opnå MSC-certificering på de enkelte fiskerier i Atlantisk Canada opdeles i 6 faser.
- Fase 0: FIP-identifikation. Målfiskeriet identificeres, og der gennemføres en analyse af forsyningskæden.
- Fase 1: Udvikling af FIP. Der foretages en vurdering af fiskeriets miljøpræstationer, og der rekrutteres deltagere.
- Fase 2: Lancering af FIP. Deltagerne og arbejdsplanen færdiggøres og offentliggøres. Budgettet vedtages (behøver dog ikke at være offentligt).
- Fase 3: Gennemførelse af FIP. Arbejdsplanen gennemføres og fremskridt følges.
- Fase 4: Forbedringer i fiskeripraksis eller fiskeriforvaltning. Dokumenterede påviste forbedringer i politikker, forvaltning eller fiskeripraksis.
- Fase 5: Forbedringer på vandet. Dokumenterede påviste forbedringer på vandet.
Projektet er nu i fase 4
I beyndelsen af 2023 kom projektet i fase 4. Med baggrund i de rammer, der er skabt for arbejdet, er det nu ASP som repræsentant for producenterne, som varetager samarbejdet med MSC. At projektet er i fase 4 betyder, at der arbejdes med implementering af konkrete tiltag og dokumentation af effekterne heraf, således fiskeriet klargøres til den endelige certificering.
”Koldtvandsrejer var det første fiskeri i Canada, som opnåede MSC-certificering. Det var i 2008. Snekrabbe fulgte efter og blev certificeret i 2013 og ASP er også partnere på et vigtigt FIP på torsk. Det var en stor tilfredsstillelse at opnå den første certificering på rejer i 2008 og vi Vi opnåede en stor tilfredsstillelse ved at få MSC på rejer i 2008 og vi fortsætter art for art på at sikre, at alle vores fiskerier bliver mere bæredygtige.”, fortæller Derek Butler, Executive Director i ASP.
De primære markeder er USA og Europa, og det blå MSC-logo er en vigtig anerkendelse af de fisk og skaldyr, som fanges i Newfoundland & Labrador – og dette gælder bestemt også for hummer.
”På grund af ændrede betingelser i økosystemet og en voksende hummer biomasse i Newfoundland området, vokser hummerfiskeriet og det samme gør ønsket om at kommercialisere det på bæredygtig vis. Med god støtte fra fiskeriforbedringsprojektet og det fokus på bæredygtigt fiskeri, som vi oplever fra det føderale fiskeridepartements side, føler vi os overbeviste om den nuværende og fremtidige bæredygtighed i fiskeriet. Royal Greenland fortjener ros for at bane vejen og vi er nu klar til for alvor at igangsætte FIP’en, opnå de fastsatte mål og adressere de mangler, der blev identificeret i forundersøgelsen.” afslutter Derek Butler.
Målet for fiskeriforbedringsprojektet er at have indfriet de definerende målsætninger indenfor 5 år og projektet forventes derfor afsluttet i marts 2025.