You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Stor tilslutning til APP i Uummannaq

23.04.2021

Royal Greenlands APP til fangstregistrering er blevet godt modtaget af fiskerne i Uummannaq, fortæller fiskerikonsulent Edvard Olsen. Nu er der i alt 72 fiskere der registrerer deres fangst via app’en i Uummannaq og Ilulissat, og flere ønsker at benytte sig af indhandlingsløsningen.

Royal Greenlands applikation kaldet ”Indhandling” blev taget i brug i Ilulissat i november sidste år, da 19 fiskere fik udleveret en Iphone med app’en. De skulle teste om den lettede hele processen omkring indhandling af fangsten, hvilket hurtigt viste sig at være tilfældet. Appen bestod sin prøve. Nu her, fire måneder senere, er der i alt 51 fiskere der bruger app´en i Ilulissat og i marts var det så fiskerne i Uummannaq der stod for tur.

Glade for at komme i gang

Royal Greenlands fiskerikonsulent i Ilulissat, Edvard Olsen, der har været med til at udvikle app`en, fortæller at interessen for app’en er stor i Uummannaq, da 21 fiskere har tilmeldt sig indhandlingsløsningen. Han og hans kollega havnemester Maren Jensen, stod for udrulningen af appen i dagene 8.-.16.marts 2021.

- De to første dage holdt vi introduktion for medarbejdere for at de fik lært om den ændrede procedure som appen medfører, og derefter oplærte vi dem i at stå introduktionen af app´en, fortæller Edvard Olsen.

Herefter var det fiskernes tur til at få introduktion, hvilket gik over al forventning.

- De havde allerede hørt meget godt om app´en og var derfor glade for at komme i gang. Både vores egne- og vores kollegers oplæg blev godt modtaget, og det var tydeligt at de yngre fiskere skal have mindre instruktion, da de er vant til at bruge app´s såsom Facebook. Det gik over al forventning, siger Edvard Olsen med et smil.

Billede 2.jpg

Godt tilfredse

Efter introduktionen skulle appen tages i brug ved at blive testet i virkeligheden. Den medfører ændrede arbejdsgange - og dermed rutiner.

- Med app’en har fiskerne fået et nyt værktøj, hvor de registrerer deres fangst. De angiver hvor de har fisket og hvad de har fanget. Når de ankommer med fangsten, skal fiskeren ikke længere op af båden og udfylde papirer, og medarbejderne skal ikke længere indtaste oplysningerne. Nu skal fangsten kun vejes og herefter godkendes og fiskeren får straks tilsendt et kontoudtog i sin app. Den del af app´en er fiskerne meget glade for, fordi det giver dem klarhed over deres indtægter, og letter arbejdet med deres bogholderi, forklarer Edvard Olsen og fortsætter:

- Vi er godt tilfredse med vores tur i Uummannaq fordi vi kan se, at vores kolleger kan stå for de næste hold der skal have appen. Først skal vi have indgået de leasing-aftaler med fiskerne på forhånd, da de skal have en Iphone der er opsat af os. Der er mange der efterspørger app-løsningen og vi forventer at få flere brugere, siger Edvard Olsen.

Appen vil også blive tilbudt til fiskere på kysten, men det er endnu for tidligt at sige hvorhenne og hvornår. Hold derfor øje med Royal Greenlands hjemmeside for flere oplysninger.

Næste nyhed: Katuaq og Royal Greenland fremmer brugen af tang
...