You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Stenbidersæsonen slutter godt

08.06.2023

De sidste kilo stenbiderrogn er nu talt op, og det er med glæde, at Royal Greenland kan meddele, at den indhandlede mængde steg i 2023.

I de fleste områder er der fisket godt med stenbider og det er lykkedes Royal Greenland at indhandle mere stenbiderrogn i 2023 end året før.

Faktisk hører årets indhandlede mængde til blandt de højeste i Royal Greenlands historie. Det meddeler Møller Lyberth, der er driftschef i Royal Greenland.

  • Selvom vi kom senere i gang, er det gået rigtig godt. Vi er meget glade og stolte over, at så mange fiskere har valgt at indhandle til os i løbet af sæsonen, siger han.

Royal Greenland indhandlede 983 tons som er mere, end de 905 tons, der var målet for Royal Greenland, inden sæsonen begyndte.

Tilfredsstillende udvikling

Det er en stigning på samlet 168 tons i forhold til de indhandlede mængder i 2022.

  • Total set er det en meget tilfredsstillende udvikling, der viser, at vores investeringer i nyt udstyr bærer frugt. Samtidig giver det tro på, at vi kan gøre det endnu bedre i næste sæson, siger han.

Et godt eksempel på, at indhandlingsstederne kan tage større mængder igennem et mere gnidningsfrit system, er i Nuuk. Her blev der indhandlet 151 tons stenbiderrogn samtidig med, at der blev indhandlet 130 tons torsk. 

I løbet af sæsonen kom der i perioder usædvanligt store mængder ind på kort tid. Det skyldes formentligt det gode vejr og den gode forekomst af stenbider i år.

  • Men vi lykkedes med at håndtere det godt på vores indhandlingssteder, tilføjer Møller Lyberth.
Image

Klart størst på stenbiderrogn

I hele landet blev der i løbet af sæsonen indhandlet 1.383 tons. Dermed er Royal Greenland det klart fortrukne selskab, når fiskerne skal indhandle deres stenbiderrogn.

Royal Greenland modtog ca. 71 procent af de samlede mængder, hvor flere andre selskaber har været fælles om de resterende mængder.

  • Det er vi selvfølgelig meget stolte af, og vi vil også gerne sige tak for endnu en god sæson med et rigtig godt samarbejde med vores leverandører, fortæller Møller Lyberth.

Den gennemsnitlige indtægt for fiskere som har solgt stenbiderrogn til Royal Greenland (i perioden 18. april – 1. juni) er 69.000 kr. og de ti fiskere som har indhandlet mest, har i gennemsnittet haft en indtægt på 251.000 kr. i perioden. Det højeste indhandlingsbeløb for en enkelt fisker var 304.000 kr.

Næste nyhed: Royal-greenlands-resultat-for-2022-godkendt-af-generalforsamling-GRL
...