Rejefabrik aflyser lukning på grund af vejrlige forhold
12.03.2019
Vejrliget i Disko Bugden har ændret sig, og der er nu isfrit i området. Derfor er rejefiskeriet i gang igen i området. Da fem fartøjer på nuværende tidspunkt indhandler til Royal Greenland rejefabrik i Ilulissat, er planerne om vedligeholdelsesarbejde og dermed lukning af indhandling og produktion til Royal Greenlands rejefabrikken i Ilulissat i uge 12, nu blevet aflyst.
Af Inga Egede, ineg@royalgreenland.com- Da fem fartøjer nu indhandler til Royal Greenlands rejefabrik i Ilulissat, har vi ændret vore planer om lukning i uge 12. Fartøjerne kan dermed fortsætte med at indhandle til fabrikken og vore medarbejdere fortsætte deres arbejde i uge 12, oplyser produktionsleder i Royal Greenlands rejefabrik i Ilulissat, Jensigne Schmidt.
Jensigne Schmidt oplyser, at de fem fartøjer er returneret til Disko Bugden fra fiskeri i andre områder, og har nu indhandlet til rejefabrikken i Ilulissat siden uge ni.
- Vejrliget har ændret sig, og det har vi indordnet os efter. Derfor har vi besluttet at vedligeholdelsesarbejdet på fabrikken skal foregå over en lang weekend på et senere tidspunkt, oplyser Jensigne Schmidt.