You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Ombygning i Saqqaq lukker for indhandling

15.01.2019

I forbindelse med ombygning og installering af to pladefrysere på Royal Greenlands fabrik i Saqqaq, har fabrikken lukket for indhandling fra den 27. januar til og med den 4. februar.

Installering af to pladefrysere, borde, sorteringsmaskiner samt andre redskaber i produktionen skal ske i dagene fra den 29. januar til og med den 5. februar.

- Derfor har vi sidste indhandling den 27. januar, og åbner igen op for indhandling enten den 4. eller 5. februar, alt efter sejladsmulighederne i Saqqaq området. Vi melder ud, hvilken dag vi åbner igen op for indhandlingen senere, oplyser driftschef i Royal Greenland, Niels Ole Møller.

Fabrikken i Saqqaq vil, når ombygningen er færdiggjort, blive i stand til at tredoble den daglige produktionsmængde fra fire til fem tons til 15 tons.

Nogle af syv medarbejdere på fabrikken i Saqqaq skal deltage under arbejdet i ombygningen fra den 29. januar til den 4. eller 5. januar.

Næste nyhed: Royal Greenland samler pakning af færdigvarer i Cuxhaven i Tyskland
...