You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Nyuddannet Fiskeskipper af 1. grad:

19.12.2019

- Min drengedrøm er gået i opfyldelse, og jeg er glad og stolt.

Dét siger 25-årige, Isak-Erik Kristoffersen, der i dag den 19. december 2019, får papir på, at han har gennemført uddannelsen som Fiskersipper af 1. grad på Imarsiornermik Ilinniarfik, Grønlands Maritime Center i Nuuk.

Isak-Erik, skal nu ansættes som officersaspirant i et af Royal Greenlands trawlerflåde.

- Jeg er glad for at få mulighed for at arbejde som officersaspirant i Royal Greenlands trawlerflåde. Jeg vil gerne sejle og samle erfaring inden jeg engang i fremtiden vil uddanne mig til skibsfører, så jeg kan blive skipper i alle typer store skibe, siger Isak-Erik, der selv har taget initiativ til at uddanne sig indenfor det maritime erhverv.

- I første omgang valgte jeg at tage grunduddannelsen på søfartsskolen i Paamiut. Senere uddannede jeg mig til vodbinder og fik hyre på Royal Greenlands trawler, Qaqqatsiaq. Senere søgte jeg på Imarsiornermik Ilinniarfik i Nuuk, hvor jeg tog fiskeskipper af 3. grad i 2018. I januar 2019 startede jeg på min nuværende uddannelse som Fiskeskipper af 1. grad, siger Isak-Erik Kristoffersen, der med et stolt glimt i øjet slutter med at sige:

- Det er en dejlig følelse at jeg nu er nået dertil. Det er en drengedrøm.

Isak-Erik Kristoffersen er den 14. hjemmehørende officer uddannede, der indenfor de seneste to år, er ansat i Royal Greenlands’ trawlerflåde.

Isak-Erik Kristoffersen fik under dimissionceremonien på Imarsiornermik Ilinniarfik i dag den 19. december 2019 overrakt prisen som den mest engagerede elev blandt ti dimmentanter på Imarsiornermik Ilininnarfik. Prisen som den mest engagerede elev blev givet af Arktisk Kommando.

Næste nyhed: Fabrikken i Kangaatsiaq kåret som årets arbejdsplads
...