You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Ny direktør for HR og Kommunikation

20.09.2023

Royal Greenland A/S ansætter Bodil Marie Damgaard som en del af koncernledelsen.

Som tidligere meddelt vil Royal Greenland forankre og styrke kulturen i hele organisationen ved at oprette ny koncernledelse med to direktørposter i Grønland. 

Til den ene af de to poster ansættes Bodil Marie Damgaard som direktør for HR og Kommunikation, og bliver en del af koncernens direktion. 

Gode erfaringer 

Bodil Marie har med sin uddannelsesmæssige baggrund og erfaringer fra stillinger som HR-direktør i
Mittarfeqarfiit, Administrationsdirektør i Nalik Ventures samt posten som bestyrelsesforkvinde i Air Greenland, gode forudsætninger for at bidrage til den videre udvikling af selskabet. 

- Jeg ser frem til nye udfordringer og til at bidrage med mine kompetencer og erfaringer i en meget spændende og vigtig virksomhed for landet. Royal Greenland arbejder allerede aktivt med ledelse,
uddannelse og kompetenceudvikling og jeg glæder mig meget til at indgå som en del af holdet
, fortæller Bodil Marie. 

Bodil Marie har en bachelor i virksomhedsstudier og en kandidatgrad i
kommunikation fra Roskilde Universitet. Sideløbende med sin erhvervskarriere har hun desuden videreuddannet sig indenfor bl.a. personalejura, forandringsledelse, regnskabsanalyse og bestyrelsesarbejde.

Ser frem til samarbejdet 

Personaleledelse, uddannelse og kompetenceudvikling er vigtige områder for Royal Greenland, ligesom den interne og eksterne kommunikation med medarbejdere, ejere og eksterne interessenter i og udenfor Grønland, er afgørende for virksomhedens succes.

Adm. direktør Susanne Arfelt Rajamand ser frem til sit kommende samarbejde med Bodil Marie:

- Vi ser frem til at arbejde sammen med Bodil Marie. Hun skal indgå i ledelsen af en fuldt vertikalt integreret virksomhed, som på bæredygtig vis maksimerer værdien af de nordatlantiske marine ressourcer, til gavn for vores ejer og de lokale samfund, som vi opererer i. Vi finder det vigtigt, at Royal Greenlands rolle som en vigtig og pålidelig aktør i og udenfor Grønland bliver mere synlig, og kan tiltrække og fastholde mange dygtige folk til spændende stillinger både til havs og på land, fortæller Susanne Arfelt Rajamand. 

Bodil Marie tiltræder den 16. oktober 2023.  

Næste nyhed: Royal Greenlands indtjening påvirket af volatile markedsvilkår
...