You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Nuunu konkurrerer i VM i morgen

19.02.2021

I morgen lørdag den 20. februar 2021 deltager den unge grønlandske slalomløber, Nuunu Chemnitz Berthelsen, under VM, verdensmesterskaberne i slalom i den italienske by Cortina.

- Hvis jeg opnår at blive én blandt de fyrre bedste, er det et skridt på vejen for min mulighed for at blive udtaget til OL i Beijing i Kina i 2022. Jeg glæder mig utroligt meget til at deltage til VM i Cortina, siger 24 – årige Nuunu Chemnitz Berthelsen, da vi snakker med hende kort før hendes afrejse til VM i Italien.

Nuunu Chemnitz Berthelsen har stået på ski siden barndommen, og har siden sine tidligste teenageår været elitesportsudøver. I dag bor hun i Trysil i Norge, hvor hun dagligt står på ski, og ved siden af sin daglige træning læser Nuunu Økonomi og Ledelse på deltids på en fagskole i Norge.

Sponsorat fra Royal Greenland

Royal Greenland har støttet Nuunu Chemnitz Berthelsen med et sponsorat på 100.000 kroner. Sponsoratet gælder for en to- årig periode. Nuunu får dermed udbetalt et pengebeløb på 50.000 kroner i 2021, og igen 50.000 kroner i 2022.

- Jeg elsker mit liv som skiløber, og jeg er oprigtig glad for at repræsentere Grønland i konkurrencer rundt omkring i verden. Derfor er jeg utrolig taknemmelig for den støtte jeg får fra Royal Greenland. Sponsoratet letter på mit økonomiske pres, da jeg arbejder meget om sommeren kan jeg nu fokusere på min træning. Sponsoratet medfører, at jeg fortsat kan udøve min sport, og samtidig repræsentere mit land under VM og muligvis til OL 2022, siger Nuunu Chemnitz Berthelsen, og fortsætter:

- Hvis alt går vel under VM i Italien, er det et skrift på vejen for min mulighed for at blive udtaget til OL i 2022. Derfor håber jeg på at blive én blandt de 40 bedste i VM. Sidst jeg deltog til VM i Sverige i 2019, blev jeg nummer 36. Så jeg har gode chancer. Men bakken, sneen samt vejret er altafgørende for mine resultater.

Hverdagen

Nuunu Chemnitz Berthelsen har været igennem en lang pause fra skiløbet på grund af en korsbåndskade, men er kommet godt tilbage. Hun har nu boet i Trysil siden oktober 2020 for at træne til VM. Hun bor i et stort hus sammen med syv andre unge elite-skisportsudøvere fra Norge og Sverige, som hun træner sammen med.

- Vores hverdag er meget rutineret. Vi træner to til tre timer fra morgenstunden, derefter styrketræner vi i et træningscenter. Vi ordner også vores ski hver dag, så de kan holde sig hurtige og skarpe. Aftenerne samt mine to ugentligt fridage bruger jeg på at studere, siger den ambitiøse skiløber, der på grund af korsbåndskaden og Covid –19 ikke har rejst på træningsturen så meget som hun plejer.

- Før Covid-19 pandemien, rejste jeg meget til konkurrencer og træningsture til for eksempel gletsjere i Italien i sommerperioden. Derfor glæder jeg mig utroligt meget til at rejse til Italien for at deltage i VM.

Søsteren var inspirationen

Nuunu har en storesøster, Niviaq Chemnitz Berthelsen, der har en fortid som elite-langrendsudøver. Hun bor i Norge, og det samme gør deres lillebror.

- Da jeg var barn, gik min søster på skigymnasium i Norge. Når hun kom hjem til Nuuk, trænede hun hverdag.Jeg så meget op til hende, så jeg hang mig med på hendes træning. Min søster og mine forældre har inspireret mig til at blive til den person jeg er, samt til at have en disciplin, der er nødvendig for en elitesportsudøver.

Nuunu har i 2017 deltaget i en Worldcup konkurrence, og hendes ultimative drøm er at blive en at blive en af de bedste skiløbere i verden.

- For at opnå gode resultater indenfor elitesport, kræver det disciplin og motivation. Da jeg elsker og lever for min sport, har jeg naturligvis en drøm om at opnå gode resultater indenfor det største i slalom, og det er at blive én af de bedste i en Worldcup konkurrence i slalom, siger Nuunu Chemnitz Berthelsen.

Vi ønsker Nuunu held og lykke, og vi håber hun opnår gode resultater under VM løbet i morgen.

Kilder:

Foto: Jonas Anderson & privat

Næste nyhed: Royal Greenland sponsorerer alpinskiløber
...