Nutaaq-torsk er en succes

I dag mandag den 7. juni 2021 besøger Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Aqqaluaq B. Egede, Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq. Formålet med besøget er at få indsigt i Nutaaq-projektet som omfatter en skånsom fiskeri- og forarbejdningsmetode af levende torsk. 

En delegation fra Royal Greenland sejler med ministeren fra Nuuk til Maniitsoq, og en af deltagerne er Sten Sørensen, Driftschef torsk og krabber. Han var med til at starte Nutaaq-produktionen som et forsøgsprojekt i 2015, hvor man kombinerer bundgarnsfiskeri med bure.  

- Det vigtigt at fremhæve at Nutaaq-torsk er en efterspurgt vare, da den er af god kvalitet og er meget velsmagende. Forbrugerne i Europa, og især Storbritannien, har fået øjnene op for dette produkt, men det har også at taget mange år at nå hertil, hvor vi kan se en stigende efterspørgsel.  Det er summen af mange erfaringer i produktionen og samarbejde med bundgarnsfiskere der gør, at vi nu har fundet en metode der skaber en merværdi af den råvare vi har adgang til, siger Sten Sørensen.  
 
Bedre end fed torsk 
Nutaaq-fiskeriet adskiller sig fra det traditionelle bundgarnsfiskeri, som indebærer at fisken tages op i fiskekasser, og indhandles i fabrikken uden indvolde og med eller uden hoved.  
- Det specielle ved bundgarnsfiskeri kombineret med bure er, at fiskeren slet ikke rører ved fisken. Den bliver fanget i bundgarn og derfra sat i et nærliggende bur som man har fået tildelt af Royal Greenland. Her skal torsken være i mindst ti dage, for derefter at blive opsamlet af brøndbåden “Maniitsoq”, hvor den sorteres og de mindre torsk sættes ud igen. Brøndbåden transporterer den levende torsk til et af de store havbassiner ved kajen, tæt på fabrikken i Maniitsoq. Når torsken er faldet til ro i bassinet, ”suges” den så at sige op til fabrikken, hvorefter den bliver bedøvet, slagtet, fileteret, glaseret og frossent ned. Den proces tager højest to timer, forklarer han.   

Det der afgør om torsken kan få et Nutaaq-mærke, er ikke kun den skånsomme fiske- og forarbejdningsmetode. Den helt afgørende forudsætning er at torsken har en tom mave.  
 
- I traditionelt bundgarnsfiskeri indhandler fiskeren torsken der har maven fuld af mad. Det gør at kødet er fedt og løsere, og falder let fra hinanden når den skal fileteres. Det produkt er der ikke stor efterspørgsel af på verdensmarkedet, hvilket den lave kilopris på torsk vidner om, forklarer Sten Sørensen og fortsætter.  
- Til gengæld fandt vi ud af gennem Nutaaq-projektet, at torskens kød er fastere, hvidere og mere velsmagende når den har været mindst ti dage i bur. For Royal Greenland handler det om at skabe merværdi ud af den råvare der er tilgængelig, og når forbrugerne efterspørger Nutaaq fremfor den fede torsk, så er det godt ikke kun for Royal Greenland, men også for fiskeren, siger Sten Sørensen.  

Afviser kritik  
For nyligt kritiserede en bundgarnsfisker metoden som bruges i produktionen af Nutaaq. Kritikpunkterne gik på at der går for lang tid fra fiskeren har sat torsken i bur til den bliver hentet af brøndbåden, at der er torsk der dør af sult heraf, og fiskeren anser metoden som dyremishandling.  
Sten Sørensen erkender at der er udfordringer med at nå ud til burene indenfor tidsrammen, men afviser de øvrige kritikpunkter.  
 
- Vi ser at fiskeriet med bundgarn starter tidligere år efter år, og flere og flere fiskere er interesserede i at deltage i projektet. Det, set i lyset af at brøndbåden skal dække et stort område og sejle til disse bure i fjordene, har medført at det tager længere tid at tømme burene. Torsken kan dog godt klare sig i flere uger, men hvis buret ligger for tæt på elv, især i foråret med sneen der smelter, klarer torsken sig dårligere, siger Sten Sørensen. 

Han tilføjer at erfaringer viser, at torsk overlever i bure i op til otte uger og at der ikke er videnskabelig dokumentation for at torsken lider i produktionsprocessen. Omvendt er metoden bæredygtig. 
- Vi får sorteret de mindre torsk fra burene ud i havet igen, hvilket vi er glade for. Det skaber en mere bæredygtig proces og beskytter ressourcen. 

Større interesse 
Fiskernes interesse for at tilmelde sig bundgarnsfiskeri kombineret med bure har været støt stigende fra starten, hvor 25 fiskere deltog, til nu hvor mere end 120 fiskere er med. Det betyder at Royal Greenland har øget kapaciteten væsentligt i torsk fiskeriet de sidste fem år. 
 
- For at forkorte ventetiden for fiskerne, har vi indsat trawleren ”Sisimiut” til at tømme bure. Det gjorde vi flere gange de forløbne år med stor succes. Og så har vi har investeret i flere bure sidste år, hvor der er i alt omkring 200 bure. Interessen for Nutaaq-fiskeriet fra fiskerne i Sisimiut har været lille i de senere år, men nu ønsker flere at deltage, og vi arbejder på at få flere bure til disse fiskere, siger Sten Sørensen.  
 
Den største gevinst ved fiskernes øgede interesse efter at deltage i denne type fiskeri, er den markant bedre kvalitet vi får af produktet, men det skaber også en bedre økonomi for både fiskerne og Royal Greenland. Men her og nu er der opstået en anden udfordring som optager Sten Sørensen.  
 
- Ja, desværre ser vi mangel på arbejdskraft på trods af tiltag med at øge arbejdsstyrken med både herboende og udefrakommende medarbejdere. Det skaber en flaskehals, hvilket sætter en dæmper på vores kapacitet i længden, og det er bekymrende, slutter Sten Sørensen.