You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Katuaq og Royal Greenland fremmer brugen af tang

15.04.2021

Royal Greenlands Hjemmemarked har indledt et samarbejde med Katuaq, der vil servere tangsalat som tilbehør til en ny rejeburger i Katuaqs café, Cafétuaq.

Salgschef i Royal Greenlands Hjemmemarked, Malik Hegelund Olsen, fortæller at samarbejdet mellem Katuaq og Royal Greenland sker på baggrund af en fælles interesse i grønlandske råvarer:

- Vi etablerer samarbejdet med Katuaq fordi vi ser en fælles interesse i grønlandske råvarer, og vi ser et godt match i at skabe samarbejde, siger Malik Hegelund Olsen.

- Claus D. Schmidt, køkkenchef i Katuaq udtaler:

- Vi brænder for at bruge grønlandske produkter i vores køkken. Det er det, som Katuaq er kendt for, og det sætter vi selvfølgelig en ære i at være med til at udvikle.

 

imagedvvoj.png

Sund spise

Royal Greenland og Katuaq vil ved deres samarbejde fremme brugen af Royal Greenlands’ nyeste produkt, tang.

-Royal Greenland er begyndt at udvikle tangproduktion og vi har tidligere haft samarbejde med Katuaq omkring en workshop om tang. Derudover er vi interesseret i at fremme brugen af tang på grund af de sunde egenskaber tang har med gode mineraler, vitaminer og andre næringsstoffer, fortæller Malik Hegelund Olsen.

Serveringsforslag på tang

Da tang kan spises og serveres på mange måder, vil Royal Greenlands Hjemmemarked komme med serveringsforslag af tang i den kommende tid.

- Tang er nemmere at bruge end man lige tror. Man kan for eksempel spise det direkte fra havet som salat, man kan tørre det og bruge det som ingrediens i sin madlavning eller som smagsforstærker, eller man kan koge eller stege det og bruge det som tilbehør til sin aftensmad sammen med grøntsager. Der er mange flere måder at bruge tang på, og Royal Greenland kommer med nogle enkelte serveringsforslag i form af opskrifter i den kommende tid, siger Malik Hegelund Olsen.

Næste nyhed: Nuunu er godt på vej mod OL 2022
...