You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Kangaatsiaq genåbnet for indhandling

16.04.2020

Efter en lukkeperiode siden den 9. marts 2020 på grund af vandmangel Kangaatsiaq, åbnede Royal Greenlands fabrik i Kangaatsiaq igen for indhandling den 7. april.

Dermed kan lokale fiskere igen indhandle deres fangster til fabrikken.

- Jeg indhandlede min fangst i dag på seks kasser havkat. Og jeg er meget glad for at jeg kan indhandle til fabrikken igen, da jeg har mistet en del indkomst i de uger fabrikken har været lukket, siger fisker i Kangaatsiaq, Svend Jerimiassen.

Svend Jerimiassen er én af omkring 20 fiskere i byen, der har været ramt af indhandlingsstop da fabrikken i Kangaatsiaq lukkede den 9. marts 2020. Nukissiorfiit anmodede fabrikken om at lukke ned for al aktivitet på grund af vandmangel i byen. Men en nødløsning sikrede en åbning af fabrikken den 7. april 2020. Fabrikken producerer indtil videre kun frosne og hele fisk, da fabrikken kun kan benytte 30.000 liter vand i døgnet, indtil vandproblemet i byen er løst.

- Vi er naturligvis glade for at der igen er aktivitet på fabrikken, selv om vi på grund af begrænset vandforbrug kun indfryser havkat, rødfisk og hellefisk i 20 kilos blokke, siger key-user i Royal Greenlands fabrik i Kangaatsiaq, Olina Themothæussen.
Olina Themothæussen oplyser, at de baggrund af begrænset vandforbrug indtil videre kun beskæftiger fire medarbejdere med indfrysning og pakning af det indhandlede fisk.

- Vi håber på, at vandforsyningen i byen snart løses. Og at det sker inden rogn-og torskesæsonen begynder. Vi vil, når vi får flere opgaver, efterhånden ansætte flere medarbejdere på fabrikken. Når vi producere optimalt, beskæftiger vi op 70 medarbejdere, hvoraf mange af disse er fra omkringliggende bygder og byer, siger OlinaThemothæussen.
Nukissiorfiit oplyser blandt andet således i deres hjemmeside:

- Vandforsyningen i Kangaatsiaq, vil blive opretholdt som nødforsyning frem til et forventeligt tøbrud i starten af juni. Nukissiorfiit har iværksat tiltag, som skal forebygge en lignende situation i fremtiden. Disse tiltag forventes idriftsat i løbet af sommeren, og vil dermed allerede have effekt for dette års vintersæson.

Næste nyhed: Fiskeriet efter stenbider i Qeqertarsuatsiaat er kommet godt fra begyndelsen
...