Fisker om Nutaaq: Vi kan tage større mængder til bedre pris
En af de mest erfarne fiskere i Nutaaq mener, at det aldrig har været lettere at fiske med bundgarn efter torsk, som efter Nutaaq-projektet begyndte.
Af Mathies Hvid ToftKarl Ingemann er en erfaren fisker med over 50 år i faget, og han slår fast, at Nutaaq har gjort livet lettere for ham.
- Før i tiden skar vi hovedet af og tømte maverne, inden vi indhandlede torskene. Nu er det blevet meget lettere, fordi der ikke er lige så meget arbejde i det for fiskeren, og samtidig er indtjeningen vokset lidt, siger han.
Nutaaq begyndte i 2015, og projektet er vokset fra at omfatte en håndfuld fiskere omkring Maniitsoq til nu at tælle over 100 leverandører fra Kangaatsiaq i nord til Paamiut i syd.
Let at fylde burene med torsk
Karl Ingemann fra Maniitsoq har været med fra starten.
- Vi sætter bundgarnet ud og fastgør det til buret. Når vi hiver i garnet, flytter vi torsken til buret. Når buret er fyldt, tager vi det væk fra bundgarnet, og lader det stå i mindst 14 dage, før fiskene bliver hentet, forklarer Karl Ingemann.
Når et bur er fyldt op, tager han et nyt bur og sætter bundgarn på og begynder at fylde det op.
- Det er er bare blevet meget lettere, konstaterer han.
Før Nutaaq var Karl Ingemann rekordsæson på mellem 150 og 200 tons bundgarnsfisket torsk. Efter Nutaaq lyder hans sæsonrekord på omkring 500 tons torsk.
Nutaaq giver stabilitet
Priserne på torsk har været i et voldsomt uvejr i løbet af de senere år. Nutaaq har dog været med til at afbøde de værste prisnedgange herhjemme.
Det skyldes, at kvaliteten på torskekødet bliver markant forbedret i processen med torskeburene, inden de bliver sendt til forarbejdning på fabrikken i Maniitsoq.
- Førhen, når vi åbnede torsken, kunne vi se, at kvaliteten ikke altid var god. Det har måske været med til, at efterspørgslen ikke var så stor, fortæller Karl Ingemann og fortsætter:
- Når vi begynder at forbedre kvaliteten og gøre det lettere for os fiskere at indhandle, så tegner det lysere for fremtidens fiskeri.
Du kan læse mere om Nutaaq her.