Den første tanghøst til produktion

Hendrik styrer jollen, og vi sejler langsomt ud af mundingen ved Maniitsoqs havn. I båden er der Nikoline Ziemer, Business Development Manager i Royal Greenland, Hendrik Jensen, en fanger som har hjulpet Nikoline med Royal Greenlands tangprojekt lige fra dets start i 2018. Ivik Høegh Peter Lund og Sofus Guldager, henholdsvis fisker og tømrer, er med som medhjælpere. 

Efter et par minutters langsom sejlads, er vi nu på åbent hav og Hendrik lader os vide, at vi skal til at sejle hurtigere. Derefter gasser han op og man kan hurtigt mærke, at der ikke kun er én 150 hestekræfters motor i jollen, men to af slagsen. Havet er spejlblankt og alle i båden siger ingenting, og bare nyder udsigten samt den friske morgenluft. Holdet har taget den samme rute til havvandbassinerne mange gange før, så turen virker lidt som en rutine for alle ombord.

»Flot og hurtig vækst«

Vi sejler 2 sømil mod sydøst fra Maniitsoq, hvor der imellem nogle øer står havvandsbassiner med tang. Nikoline har arbejdet på projektet siden 2018, og det er nemlig i denne uge hvor hun for alvor kan se om høsten i denne sæson er en succes eller ej.

I 2019 fandt hun ud af at tang sagtens kunne vokse, og i år er hun spændt på resultaterne. Det er otte måneder siden hun satte linerne ud, og det er to forskellige tang-arter som er i linerne – nemlig sukkertang og vingetang. Tangprojektet er blevet til virkelighed med hjælp af Agnes Mortensen fra TARI[1] på Færøerne, og Susse Wegeberg fra Aarhus Universitet, som har bidraget med praktiske og faglige inputs siden projektets start.

- Se, der er groet godt, siger Nikoline med en begejstret stemme i det øjeblik vi kommer tæt på bassinerne. Båden fortøjes på én af bassinerne, og der gik ikke ret lang tid, før alle medarbejderne stiger af båden og begynder at gå på gelænderet på havbassinerne.

Den ene medhjælper går over på den anden side af bassinet og skærer et tov af, imens to andre på den modsatte side begynder at hive i tovet ind over båden.

Meter efter meter hiver medhjælperne tovet med tangen over til et kar i båden. Der går ikke lang tid før hele tovet var hevet op, og karret allerede halvfyldt med tang. Tangen er ren, ensartet og har en flot farve.

- Det er både vokset enormt flot og hurtigt. Der er ikke kommet andet uønsket tang på, det gør der ellers når der bliver sommer – så vi har høstet på et godt tidspunkt, fortæller Nikoline med en stolt stemme, og fortsætter:

- Det er jo helt fantastisk. Jeg har høstet meget mere end jeg forventede.

Efter blot en halv time er karret fyldt op, og dermed er den første høst klar til produktion. Vi vender snuden tilbage til Maniitsoq, hvor det næste stykke arbejde vil foregå på fabrikken.

Sortering og frysning

Vi ankommer tilbage til Maniitsoqs havn, og karret hejses op af en kran fra båden og bliver dernæst kørt ind til fabrikken.

Klokken er lidt over otte om morgenen, tids nok til at tage til byens hotel for at spise morgenmad inden den første høst skal gennemarbejdes og produceres. Efter en god og tiltrængt morgenmad, går holdet forventningsfulde ned til fabrikken for at starte på produktionen af den tang som lige er høstet for to timer siden.

Klokken er ti, og holdet er allerede godt i gang med produktionen. Udover Nikoline og hendes medhjælpere, hjælper to lokale til med processen.
Der bliver sorteret, vejet og pakket. Det hele kører systematisk, selvom det er en helt ny arbejdsmetode der bliver brugt.

- For det første, så skærer vi tangen af tovene. Så undersøger vi om tangen er god nok. Vi undersøger om der er nogle små fejl, små dyr eller hvis der er noget der er blevet dårligt. Men det meste er god kvalitet, så vi har egentlig ikke så meget at sortere. Det er dét, der er fordelen ved at dyrke tang, at der ikke er noget særligt at sortere. Det er rent luksus, fortæller Nikoline under produktionen.

Efter sorteringen bliver tangen vejet og fordelt i et kilos størrelser. De pakkes ind i en æske, sættes mærkater på med dato, type og andet nødvendig information, og til sidst fryses de ned.

Hele processen fra, at tangen bliver høstet tidligt om morgenen i havvandsbassinerne, til at det bliver sorteret og frosset ned, har taget cirka fem timer. Før frokost er hele den første høst klar til at blive sendt til markedet og til den private forbruger.

Efter frokost sejler holdet tilbage til havvandsbassinerne, og hele proceduren starter forfra. Og proceduren bliver gentaget i løbet af nogle dage, indtil det sidste tov med i tanghøst er hevet op fra havet.

[1] Tang-producent med ekspertise i mikroalger, biologi, dyrkning, taksonomi og systematik.