You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Delikate produkter tiltrak messe gæster

25.09.2018

Royal Greenlands stand blev velbesøgt under fiskeri-og erhvervsmessen Polar Fish 2018, der blev afholdt i dagene fra fredag den 21. til og med søndag den 23. i Sisimiut Hallen. 1814 gæster kom og besøgte messen, hvor mere end 1000 af disse kom og smagte på Royal Greenlands smagsprøver af vintertørret torsk med en delikat chili –dressing samt luksus rejer med persille- mayonnaise –dressing med drys af ovnristet kvan.

Det var i høj grad nytænkningen af ingredienserne til de velsmagende vintertørrede torsk med en pinch chili-dressing, samt luksus rejer med en pinch persille-mayonnaise-dressing drysset med kvan aske, der tiltrak folk til Royal Greenlands stand, hvor der også blev givet spændende give aways af reflekser, balloner, nøgleringe, bolsjer og ikke mindst spændene madopskrifter med Royal Greenlands hjemmemarkedsprodukter til de mange besøgende på fiskeri-og erhvervsmessen Polar Fish 2018.

Revet væk

- Royal Greenlands hjemmemarkedsprodukter blev revet væk så snart vi havde tilberedt det delikate vintertørrede torsk med Chili-dressing med en knivspids kvan-aske, samt luksus rejer med persille-mayonnaise-dressing med enten knuste rugbrødskrummer eller knust ovnristet kvan som drys, siger sælger i Royal Greenlands hjemmemarked Kaassannguaq Zeeb, der sammen med international handel-og markedsføringselev i Royal Greenland, Malu Laursen, havde travlt med udskænkningen af hjemmemarkedsprodukterne til de mange gæste under de tre dage Polar Fish 2018 blev afholdt.

- Jeg vil vurdere Royal Greenlands deltagelse under fiskeri-og erhvervsmessen Polar Fish 2018 som vellykket. Vi fik rigtig mange gæster der kom og smagte til vore produkter. Vore give aways var også populære, især blandt børn -og unge samt forældre -og bedsteforældre, der tog af vore give aways med Royal Greenlands logo med til deres børn-og børnebørn, siger Kaassannguaq Zeeb.

Fiskerikonsulenterne i Royal Greenland, Klaus Frederiksen fra Nuuk og Theodor Fleischer fra Uummannaq, havde også en del henvendelser fra fiskere, der kom til Royal Greenlands stand, med henvendelser om fiskeriredskaber samt økonomisk rådgivning. Fiskerikonsulenterne fik også udset sig nogle fiskeriredskaber, der blev fremvist af andre udstillere på messen, som de kan henvise til fiskere der henvender sig.

Royal Greenlands personale havde under afholdelse af Polar Fish 2018 en udfyldningskonkurrence kørende med spørgsmål om Royal Greenlands produkter, hvilke der bliver solgt mest af, samt forslag til nye produkter. Cirka 200 messe gæster deltog under konkurrencen. På den sidste dag, i søndags blev de tre heldige vindere udtrukket. Vinderne af konkurrencen vandt hver en kasse med ti kilo pillede rejer samt fem kilo skalrejer.

Hans Efraimsen var én af tre vindere af Royal Greenlands udfyldningskonkurrence. Hans Efraimsen var netop blevet udtrukket som vinder af en taske i Royal Arctic Lines konkurrence, da han blev udtrukket som vinder af ti kilo pillede rejer og fem kilo skalrejer, så han fik en god gevinst på messen.

Det var i høj grad nytænkningen af ingredienserne til de velsmagende vintertørrede torsk med en pinch chili-dressing, samt luksus rejer med en pinch persille-mayonnaise-dressing drysset med kvan aske, der tiltrak folk til Royal Greenlands stand.

Royal Greenlands give aways var også populære, især blandt børn -og unge samt forældre -og bedsteforældre, der tog give aways med Royal Greenlands logo med til deres børn-og børnebørn.

Royal Greenlands hjemmemarkedsprodukter blev revet væk så snart vi havde tilberedt det, siger sælger i Royal Greenlands hjemmemarked Kaassannguaq Zeeb, der på billedet ses sammen med Malu Laursen.

Næste nyhed: Mød Royal Greenlands personale ansigt til ansigt
...