Avataq slår rekorden – igen
To en halv måned. Så kort tid skulle der til, før Avataq slog sin egen rekordfangst af rejer. I går den 5.august 2020 lossede Avataq 927 tons rejser i Sisimiut. Det er 24 tons mere end rekorden fra 18. maj i år.
Af Inga Dora G. Markussen, idma@royalgreenland.comAvataq, Grønlands største trawler med en lastekapacitet på 2.850 kubikmeter, en længde på 82,3 meter og en bredde på 18 meter, er en supermoderne trawler - en flydende fabrik. De lidt ældre trawlere fiskede normalt omkring 400-500 tons per tur, men med de nye trawlere er det kun et spørgsmål om tid, før trawlerne kan fiske helt op mod 1000 tons per tur.
Tordar Dimon, skipper på Avataq, fortæller at den 25 mand store besætning sejlede ud på tur den 11. juli 2020, som sluttede den 4. august. Ved ankomsten til Sisimiut i går onsdag skulle vise sig, at lasten havde 24 tons mere end Avataq’s fangst på 903 tons rejer den 18. maj i år. Dermed slog Avataq sin egen rekord. Dengang var det dog skipper Jóvan Tróndarson der var ved roret på Avataq. Nu fik Tordar Dimon selv følt hvordan det er at få en rekord. Som ved en sportsbegivenhed, fik man nu mulighed at spørge det berømte spørgsmål;
Hvordan føles det at have slået rekorden?
- Det synes jeg godt om, siger han med et glimt i øjet og fortsætter:
- Vi sejler ud for at fiske, og håber at fange så meget som muligt. Denne gang gik det godt, og jeg er meget glad for at fiskeriet gik godt efter Avataq var sat lidt ud af fiskeriet efter et havari. Det varmer at få så flot en fangst på trods af tekniske udfordringer i begyndelsen af turen, siger Tordar.
Avataq, en af landets nyeste trawlere, ankom til Grønland i januar 2020, og blev døbt og fejret til Kulturnatten. Men desværre kom trawleren for nyligt ud af drift i knap fem uger.
- Avataq kom ud af drift i juni efter et havari tidligere på året, hvilket betød at den måtte på værft i Odense i omkring 14 dage. Det er vores første tur efter havariet, så det er godt at vi har fået en god fangst, siger skipperen Tordar Dimon.
26 procent af de 927 tons skal forarbejdes på Royal Greenlands rejefabrik i Sisimiut, mens resten, skalrejerne, eksporteres til markeder rundt om i verden.
Tålmodige besætningsmedlemmer
Mens trawleren var på værft, måtte besætningen ikke gå fra borde på grund af Corona-situationen, bortset fra da de skulle med bus til at få foretaget en Covid-19 test inden de sejlede fra Danmark.
- I denne Corona-tid er reglerne strammet op, hvilket har medført at vores besætningsmedlemmer skal i en uges karantæne inden de skal påmønstre. Men denne besætning har måttet blive ombord under hele værft-opholdet i Odense. Det kræver megen tålmodighed, hvilket jeg kan konstatere at vores besætningsmedlemmer har. Det kan være kedeligt. Vi var dog lettede da vi kunne sejle fra Danmark mod Grønland. Selvom vi var testet inden sejladsen, så sikrer vi at antistofsteste alle ombord inden vi ankommer til en grønlandsk havn, forklarer Tordar Dimon.
Avataq sejlede ud fra Sisimiut efter losningen i går onsdag den 5.august 2020, og har en uge tilbage inden en ny besætning tager over. Og hvem ved, måske slår de rekorden – igen.
Læs artiklen om den første rekord: Avataq slår rekorden.