You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Indblik i vores hverdag

Udenlandske medarbejdere trives i Grønland

Gruppen af udenlandske medarbejdere og ledere ved fabrikken i Uummannaq, Grønland

Gode arbejdsforhold med venlige ledere og kolleger samt muligheden for at spare op af lønnen har været drivkraften for flere kinesiske og filippinske kolleger til at søge job i Grønland.

Mangel på arbejdskraft er hvert år en betydelig udfordring på flere fabrikker langs den grønlandske vestkyst og i Canada. Specielt om sommeren, hvor det kystnære torsk -og hellefiskefiskeri er på sit højeste, er der brug for mange ekstra hænder. Derfor har Royal Greenland siden 2017 rekrutteret arbejdskraft fra andre lande, primært Kina og sidenhen også Filippinerne. Gennem netværk og virksomhedens lokale kontor i Qingdao i Kina lykkedes det at rekruttere den første gruppe på 25 medarbejdere, nogle er blevet i Grønland, mens andre er rejst videre efter en periode. Det er dog i høj grad stadig det samme netværk der rekrutteres igennem, og mange af de medarbejdere der er ankommet siden, er venner eller slægtninge til de tidligere.

Vi gør en forskel

”Vi bliver taget godt imod her, både i fabrikken og i lokalsamfundet – vi mærker at vores rolle i fabrikkens produktion er vigtig og værdsat af både kolleger og ledere” siger gruppen fra fabrikken i Maniitsoq.

Der rekrutteres udenlandske medarbejdere til Royal Greenlands fabrikker i både Grønland og de canadiske fabrikker i Newfoundland og Quebec. Koncernen beskæftigede i 2022 ca. 280 udenlandsk rekrutterede medarbejder der er fordelt på ni forskellige fabrikker i Grønland og seks fabrikker i Canada. De er beskæftigede indenfor forarbejdning af fisk eller skalddyr.

Grønlandske overenskomster

Medarbejdere fra udlandet er ansat på nøjagtig de samme vilkår som grønlandske medarbejdere. I Grønland forhandles løn, arbejdstid, ferie og andre arbejdsrelaterede emner kollektivt i aftaler mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforbund. Det grønlandske lønniveau og arbejdsforhold gør det attraktivt for eksempelvis kinesiske og filippinske medarbejdere at arbejde i Grønland. I forhold til Kina er lønforskellen 1:1,5 til 1:2 og arbejdsintensiten er lavere end i kinesiske fabrikker. For de filippinske medarbejdere er forskellen mellem nationalindkomst og lønnen hos Royal Greenland i niveauet 1:7 til 1:10.

Royal Greenland sørger for transporten til Grønland, og stiller bolig til rådighed for kollegerne fra udlandet, som typisk bor flere personer i et fælles hus. Her deler de køkken og fælles opholdsarealer.

Bolig til rådighed

Royal Greenland stiller bolig til rådighed for kollegerne fra udlandet, som typisk bor flere personer i et fælles hus. Her deler de køkken og opholdsarealer.

At leve og bo langt mod nord

I Filippinerne er det almindeligt at rejse ud for at arbejde og nødvendigt at sende penge hjem til familien. Det er muligt med jobbet hos Royal Greenland. Gruppen fremhæver dog, at det at opleve et så fremmedartet land som Grønland er meget spændende, og alle er enige om, at den rene luft og eksotiske, arktiske natur er helt særlig.

I fritiden spiser de sammen og deltager lejlighedsvis i forskellige samfundsbegivenheder. De besøger også kolleger til Kaffemik, deltager i sport eller tager på fisketure med grønlandske kolleger og venner.

Udendørsliv - også om vinteren

I de kolde måneder er der rig mulighed for at udfordre sig selv på ski, her en gruppe filippinere på ski i Maniitsoq.

Se også

Næste nyhed: På arbejdseventyr i Canada med hele familien
...